Urnegravsted i plæne med liggesten

Du kan vælge et urnegravsted i plæne med liggesten på alle de kommunale kirkegårdene i Esbjerg.

    Afdelingerne består af et sammenhængende græsareal, hvor mindestenen udgør den eneste markering af gravstederne.

    På Novrup Kirkegård udgør græsarealet en svag forhøjning omkranset af bøgehække. På Kirkegården ved Gormsgade og Kirkegården i Jerne er det små afdelinger omkranset af bøgehække. Der er plads til 2 urner i gravstedet. 

    Læs mere om kravene til gravstedets indretning og udsmykning i bestemmelserne nedenfor. 

    Pris og bestemmelser

    Du erhverver gravstedet i 10 år.
    Der er mulighed for fornyelse for min. 5 år ad gangen.

    Ved køb af gravstedet betaler du for græsslåning i 10 år. 

    Gravstederne udlægges i græs, som vedligeholdes af kirkegården.

    For denne gravstedstype gælder nedenstående bestemmelser:

    Anlæg og vedligeholdelse

    • Gravstederne udlægges som græsarealer, der vedligeholdes af kirkegården.
    • Græsklipning udføres af kirkegården. Beløbet indbetales ved erhvervelse eller fornyelse af brugsretten.
    • Opretning af gravsten ved sætninger/synk udføres af kirkegården uden beregning.
    • Der er plads til to urner i gravstedet inden for samme fredningsperiode.
    • En tredje urne kan nedsættes, når fredningsperioden på den først nedsatte urne er
      udløbet.

    Gravsten – krav og udformning

    • Gravstenen skal være fremstillet i ru granit, plan på undersiden.
    • Størrelsen skal være 50 x 70 cm, tykkelse min. 7 cm - maks. 9 cm.
    • Der må kun anbringes én gravsten på gravstedet.
    • Gravstenen nedlægges i niveau med græsset.
    • Inskriptionen skal være nedhugget, og tekstlinjerne skal ligge parallelle med
      stenens længste side.

    Beplantning og genstande

    • Der må ikke udføres nogen form for beplantning på gravstedet.
    • Der må ikke lægges genstande på græsset, som kan skade græsset eller vanskeliggøre græsklipningen.

    Blomster og dekorationer

    • Der må kun lægges buketter på gravstenen.
    • Vaser, krukker eller lignende må ikke anvendes.
    • Vase er dog tilladt, hvis der er boret et hul i gravstenen til formålet, og vasen er placeret i plan med stenens overflade.

    Græsklipning og fjernelse af pynt

    • Græsset klippes normalt torsdag.
    • Inden klipning påbegyndes flytter kirkegården alle friske blomster til områdets blomsterplads.
    • Visne blomster fjernes og kasseres af kirkegården.

    Vinterpynt / julepynt

    • Fra 1. søndag i advent må gravstenen pyntes med vinter-/julepynt.
    • Vinterpynt lagt før 1. søndag i advent fjernes og bortskaffes af kirkegården.
    • Kirkegården begynder at fjerne vinter-/julepynt 1. marts

    Forbehold

    • Kirkegården forbeholder sig ret til ændringer.

    Senest opdateret: 26.03.2026

    Priseksempel på gravstedstypen
    Gravsted 1.894,00
    Kremation 3.735,00
    Gravkastning 827,00
    Græsslåning 5.490,00
    I alt  11.946,00

    (Ekskl. leje af kapel kr. 1.050,00) 

    Bemærk: Den angivne pris tager udgangspunkt i et ét-nummeret gravsted. Prisen er dermed vejledende og tillæg for ekstra ydelser kan forekomme. For endelig pris, kontakt venligst Kirkegårdskontoret.