Kistegravsted i plæne med liggesten
Du kan vælge kistegravsted i plæne med liggesten på kirkegårdene i Novrup og Fovrfeld Gravlund.
Afdelingerne består af et sammenhængende græsareal, hvor mindestenen udgør den eneste markering af gravstederne.
Læs mere om kravene til gravstedets indretning og udsmykning i bestemmelserne nedenfor.
Pris og bestemmelser
Du køber brugsretten til gravstedet i 20 år.
Der er mulighed for fornyelse for min. 5 år ad gangen.
Ved køb af gravstedet betaler du for at få plantet hæk.
Som pårørende har du pligt til at holde gravstedet rent. Kirkegården kan efter aftale overtage renholdelsen, enten gennem en halvårlig betaling eller ved at indbetale et beløb for en flerårig periode på indtil 20 år.
For denne gravstedstype gælder nedenstående bestemmelser:
Anlæg og vedligeholdelse
- Gravstederne udlægges som græsarealer, der vedligeholdes af kirkegården.
- Græsklipning udføres af kirkegården. Beløbet indbetales ved erhvervelse eller fornyelse af brugsretten.
- Genanlæg eller opretning af gravstedet ved sætninger/synk udføres af kirkegården uden beregning.
Gravsten – krav og udformning
- Gravstenen skal være fremstillet i ru granit, plan på undersiden.
- Størrelsen skal være 50 x 70 cm og have en tykkelse på min. 7 cm og maks. 9 cm.
- Gravstenen nedlægges i niveau med græsset.
- Inskriptionen skal være nedhugget og placeret med linjerne parallelle med stenens længste side.
Beplantning og genstande
- Der må ikke udføres nogen form for beplantning på gravstedet.
- Der må ikke lægges genstande på græsarealet, som kan skade græsset eller vanskeliggøre græsklipningen.
Blomster og dekorationer
- Buketter og dekorationer må kun lægges på gravstenen.
- Vaser, krukker eller lignende må ikke anvendes.
- Vase er dog tilladt, hvis der er boret et hul i gravstenen til formålet, og vasen er placeret i plan med stenens overflade.
Græsklipning
- Græsset klippes normalt torsdag.
- Inden klipningen påbegyndes, flytter kirkegården alle friske blomster til områdets blomsterplads.
- Øvrigt pynt fjernes og kasseres af kirkegården.
Vinterpynt / julepynt
- Fra 1. søndag i advent må gravstenen pyntes med vinter-/julepynt.
- Vinterpynt lagt før 1. søndag i advent fjernes og bortskaffes af kirkegården.
- Kirkegården begynder at fjerne vinter-/julepynt 1. marts
Forbehold
- Kirkegården forbeholder sig ret til ændringer.
Senest opdateret: 26.03.2026
| Brugsret til gravsted | 4.765,00 |
| Gravkastning | 5.023,00 |
| Græsslåning | 10.980,00 |
| I alt | 20.768,00 |
Bemærk: Den angivne pris tager udgangspunkt i et ét-nummeret gravsted. Prisen er dermed vejledende og tillæg for ekstra ydelser kan forekomme. For endelig pris, kontakt venligst Kirkegårdskontoret.