Fornyelse af afståelse af gravsted

Når fredningsperioden på et gravsted eller en tidligere fornyelsesaftale udløber, skal du som gravstedsejer tage stilling til, om du ønsker at forny aftalen eller afstå gravstedet. Vælger du at afstå gravstedet, nedlægger vi efterfølgende gravstedet.

    Urne- og kistegravsteder kan normalt fornys for 5, 10 eller 20 år. 

    Nedenfor kan du læse om, hvad du skal gøre for at forny eller afstå et gravsted. 

    Sådan fornyer eller afstår du et gravsted

    Du vil i oktober måned i udløbsåret automatisk modtage et tilbud om fornyelse. Tilbuddet gælder fornyelse i 5 år. Ønsker du en længere fornyelsesperiode, skal du kontakte Kirkegårdskontoret. Bemærk venligst, at der er tale om et tilbud, til trods for, at der i toppen af brevet står "Faktura". Årsagen er, at dokumentet kommer til at fungere som en faktura/kvittering for indbetaling i de tilfælde, hvor tilbuddet accepteres.

    Du kan vælge at acceptere tilbuddet om fornyelse ved at indbetale beløbet via betalingsid'et nederst på fakturaen (fx. +71< 7000....<). Du kan betale fx. på  Borgerservicecenter Esbjerg, Torvegade 74 (Rådhuset) eller via netbank. Bemærk venligst, at det ikke er muligt at foretage indbetaling på Kirkegårdskontoret i Frodesgade 30.

    Ønsker du ikke at forny gravstedet, skal du underskrive fakturaen/tilbuddet og returnere dokumentet til Kirkegårdskontoret. Herved slettes gravstedet. Dokumentet fungerer i den forbindelse som din accept af afståelsen.

    Har du spørgsmål om fornyelse eller afståelse/sløjfning af gravsteder, er du velkommen til at kontakte kirkegårdskontoret for råd og vejledning.

    Ved afståelse skal du tage stilling til, hvad der skal ske med gravstenen efter gravstedets nedlæggelse. Ønsker du at beholde gravstenen, skal du kontakte Kirkegårdskontoret inden tidsfristen i fornyelsesbrevet for at indgå en aftale om afhentning af gravstenen (senest 1. februar). Ønsker du ikke at beholde gravstenen, sørger kirkegården for at bortskaffe gravstenen i forbindelse med sløjfningen.

    Ønsker du at afstå/sløjfe et gravsted før fredningsperioden er udløbet, koster det pr. 1. januar 2026 et éngangsbeløb på 1.653,75 kr.  

    Ex. Fredningsperioden udløber pr. 31.12.2030, men gravstedet ønskes sløjfet pr. 31.12.2026. I dette tilfælde vil prisen for afståelse udgøre 1.653,75 kr.

    Beløbet dækker de faktiske udgifter forbundet med sløjfningen (arbejdsløn, lossepladsafgift, fjernelse af gravsten og vedligeholdelse i fredningsperioden). Regningen bliver fremsendt når Kirkegårdskontoret har modtaget afståelsen af gravstedet. 

    Du skal ikke betale for sløjfning i udløbsåret.