Dit barns hverdag

I Tangebo har vi altid gang i en masse spændende aktiviteter. Der er plads til både leg og til læring - og ofte på samme tid. Vi har faste rutiner for hverdagen, og i løbet af året har vi forskellige traditioner.

    Dagsrytme

    Børnehaven

    Kl. 06.15-09.00: Vi tager imod jeres børn

    Kl. 08.30-09.00: Formiddagsmad for de børn der kan have en mad

    Kl. 09.00-09.30: Samling på hver stue

    Kl. 09.00-11.00: Fordybelsestid med gruppen

    Kl. 11.00-11.30: Madpakker

    Kl. 11.30-13.45: Leg og aktiviteter på legepladsen

    Kl. 14.00-14.30: Frugt

    Kl. 14.30-luk: Lege og aktiviteter inde og ude

    Vuggestuen

    Kl. 6.15-8.45: Vi tager imod jeres børn                                 

    Kl. 8.45-9.15: Formiddagsmad                                            

    Kl. 9.15-9.30: Rundkreds på hver gruppe med sang

    Kl. 9.30-11.00: Fordybelsestid med gruppen

    Kl. 11.00-11.30: Frokost

    Kl. 12.00-15.00:børnene sover efter behov

    kl. 14.00-15.15: Eftermiddagsmad

    kl. 15.00-luk: Lege og aktiviteter inde og ude

     

    Vi er ude i al slags vejr

    Derfor er det vigtigt, at dit barn har tøj og fodtøj med, der passer til al slags vejr. 

    På årstider, hvor dit barn har brug for solbeskyttelse, skal du smøre dit barn ind i solcreme om morgenen. Personalet smører børnene til middag og efter behov. Institutionen sørger for at indkøbe solcreme. 

    De mindre børn, som sover til middag, er ude formiddag eller eftermiddage.

    Vi holder samling hver dag

    Vi har hver dag samling i den faste samme gruppe. Her taler vi bl.a. om hvem der er kommet, hvor vi bor, hvornår vi har fødselsdage og hvordan vejret er. Vi øver os i at sidde stille og lytte efter hvad andre siger og vi synger forskellige sange og laver forskellige aktiviteter. Aktiviteterne afhænger af hvilke projekter vi har og vi forsøger også at følge børnenes spor, i forhold hvad børnene er optaget af.

    Planer og traditioner i Tangebo

    I løbet af året arbejder vi med de forskellige læreplanstemaer. Vores aktiviteter følger årets gang og vi fejrer årets traditioner, såsom fastelavn, påske, jul mv.

    Vi holder en forårsfest i april for alle børn, søskende og forældre. December måned er altid en måned med julehygge og juleaktiviteter.

    Vi arbejder efter den nye styrkede læreplan og har derfor lagt en årsplan, der går fra april til april. Vi vil løbende informere jer forældre om, hvilke aktiviteter/projekter vi har gang i på stuerne.

    Vi fejrer gerne dit barns fødselsdag i institutionen. Vi hejser flaget, dækker fint op og synger fødselsdagssang.

    På barnets fødselsdag har vi fokus på at fejre barnet på en berigende måde, uden at der indgår noget spiseligt. På den måde skaber vi chancelighed for alle børn og familier. Vi tager forskelsbehandling og præstationspres ud af ligningen. Ydermere mindsker vi madspild og der tages hensyn til børn med allergi, som ikke må spise bestemte fødevarer.

    Derved skaber vi et positivt fællesskab blandt børnene, hvor ingen bliver gjort forkerte, men hvor der derimod skabes god grobund for at børnene kan indgå i anerkendende og ligeværdige relationer, med hinanden.