Udmeld mit barn
Du kan melde dit barn ud af jeres nuværende børnepasning med en måneds varsel fra en vilkårlig dato i måneden.
Der er forskellige opsigelsesfrister, hvis du skifter fra et dagtilbud til et andet. Udmeldelse sker automatisk ved skolestart.
Udmeldelse
Der er en måneds opsigelsesvarsel fra en vilkårlig dato i måneden.
Er dit barn derimod optaget i en privatinstitution eller privat pasningsordning skal udmeldelse foregå i den private pasning. Dit tilskud til den private pasning stopper ved udmeldelsen.
Reglerne gælder også, når man fraflytter kommunen, eller hvis man har bopæl i en anden kommune, men en dagtilbudsplads i Esbjerg Kommune.
Skift mellem dagtilbud i Esbjerg Kommune
Flytter du dit barn mellem to kommunale/selvejende dagtilbud, og det sker uden ophør, er der ingen opsigelsesfrist. Udmeldelse sker automatisk fra det dagtilbud, barnet går i, dagen før optagelsesdatoen i nyt dagtilbud.
Ved overflytning mellem kommunal/selvejende dagtilbud til en privatinstitution/privat pasningsordning, gælder de almindelige regler for udmeldelse. 1 måneds varsel fra en vilkårlig dato.
Skifter dit barn fra en privatinstitution/privat pasningsordning, skal du være opmærksom på at opsigelsesfristen, ofte er forskellig fra Esbjerg kommunes opsigelsesfrist. Dette kan have betydning for, hvornår dit barn kan optages i det nye dagtilbud, da du kun kan få tilskud til én plads ad gangen.
Går dit barn i kommunal/selvejende institution bliver det automatisk udmeldt den 31. marts, hvis det skal starte i kommunal SFO førskole.
Skal dit barn starte i privat førskole den 1. april, skal du selv sørge for, med 1 måneds varsel, at melde barnet ud senest den 31. marts. Starter dit barn op i privat skole i august, skal du udmelde inden skolestart.
Hvis du ønsker at melde barnet ud tidligere end 31. marts, skal du selv registrere dette.
Opsigelsesvarslet i kommunale og selvejende institutioner er en måned på vilkårlig dato.
Går dit barn i privatinstitution, skal du selv sørge for at melde barnet ud senest dagen før opstart i SFO førskole eller skole/SFO.
Udmeldelse af kommunal/selvejende institution sker via Min Pladsanvisning - følg linket øverst på siden.