Pædagogisk Tilgang

Vi arbejder pædagogisk ud fra Esbjerg Kommunes Børn- og unge politik.

Vores kerneopgave er at fremme og støtte børnene i deres trivsel, udvikling og læring i samarbejde og i dialog med forældrene.

Vi har fokus på at skabe en tryg og overskuelig hverdag med nærværende voksne.

    Fra forskning ved vi, at den læring børnene får, er med til at forme deres fremtid. Vi gør os derfor umage og arbejder for at alle børn, uanset baggrund og forudsætninger, bliver udfordret og stimuleret i deres læring.

    Og børn lærer hele dagen, fra de kommer ind af døren - til de går hjem.

    Vi tager i aktiviteterne udgangspunkt i de pædagogiske lærerplaner:

    • Barnets alsidige personlige kompetencer
    • Sociale kompetencer
    • Sproglig udvikling
    • Krop og bevægelse
    • Natur og Naturfænomener
    • Kulturelle udtryksformer og værdier.

    Pædagogiske aktiviteter (eksempler)

    I Spiren arbejder vi aldersintegreret.

    I vores vuggestuegrupper er børnene fra 0-2 år, i børnehavegrupperne er børnene fra 3 -6 år.

    For at kunne arbejde målrettet med vores læreplaner, inddeler vi ofte børnene i mindre grupper. Disse grupper kan være sammensat på forskellige måder, f.eks. ud fra alder, udvikling og interesser.

    Vi samarbejder ligeledes på tværs af stuer/teams.

    De kommende skolebørn vil i løbet af det sidste år i børnehaven være sammen i en ”førskolegruppe”.

    Hvordan arbejder vi med omsorgen i Esbjerg Kommunes daginstitutioner?

    I Esbjerg Kommunes daginstitutioner arbejder vi hver dag med at skabe trygge og udviklende rammer for børnene. Omsorg er en grundsten i det arbejde og nu styrker vi vores faglige blik på omsorgen gennem en fælles indsats med Omsorgsgrebet fra BørnsVilkår

    Læs mere om Omsorgsgrebet i Esbjerg Kommune