Overgange

Dit barn kommer i løbet af 0-6-årsalderen til at opleve flere skift mellem dagplejen/vuggestuen til daginstitutionen og fra daginstitutionen til skolen.

Barnet og I forældre skal have en god start alle steder, så vi har beskrevet, hvordan vi afvikler den gode overgang og opstart.

    Overgange fra børnehave til skole

    Vi afholder samtaler 3 gange i løbet af dit barns tid i institutionen, så vi i samarbejde kan holde fokus på dit barns udvikling, trivsel og læring.

    For at sikre os at det bliver en god overgang til skolelivet, vil der ske følgende:

    • En 5-års-samtale, for i samarbejde at sætte fokus på de ting, der skal arbejdes med, så dit barn bliver så klar til skolestart som muligt.
    • Forældremøde i institutionen med besøg fra skolen.
    • Dit barn besøger skolen nogle gange sammen med institutionen.
    • Afsluttende forældresamtaler inden overgang til skolen i januar/februar.
    • Start i Førskolen 1. april, det år barnet bliver 6 år.

    Den 1. april starter dit barn i førskolen. Dette er et pasningstilbud i skolens SFO-område. Du kan skrive dit barn op til SFO Førskole samtidig med, at du skriver det op til Folkeskolen.

    Hvis det er muligt, følger der et personale med fra institutionen over i Førskolen de første 3 måneder.