Dit barns hverdag
I Ådalens Børnehus har vi altid gang i en masse spændende aktiviteter. Der er plads til både leg og til læring - og ofte på samme tid. Vi har faste rutiner for hverdagen, og i løbet af året har vi forskellige traditioner.
Vores dagligdag
Hos os deltager dit barn på skift i mindre læringsgrupper i løbet af dagen. I læringsgrupperne laver børnene aktiviteter indenfor og udendørs og i vores nærområde.
Vi er ude i al slags vejr
Derfor er det vigtigt, at dit barn har tøj og fodtøj med, der passer til al slags vejr. Husk at skrive navn i barnets tøj.
På årstider, hvor dit barn har brug for solbeskyttelse, skal du smøre dit barn ind i solcreme om morgenen. Personalet smører børnene til middag og efter behov. Institutionen sørger for at indkøbe solcreme.
De mindre børn, som sover til middag, er ude formiddag eller eftermiddage.
Ture ud af huset
Vi benytter også de mange muligheder for en tur i området. Fx besøger vi Midtgård, Myrthuegård og Fiskeri- og Søfartsmuseet. Vi bruger også stranden og vores nærområde.
Vi holder samling hver dag
Til samling taler vi om det, der optager børnene, informerer dem om dagens gang og fx sange og historier. sammen og lytter til hinanden.
Planer og traditioner i Ådalens Børnehus
I løbet af året arbejder vi med de forskellige læreplanstemaer. Vores aktiviteter følger årets gang, og vi fejrer årets traditioner som fx fastelavn, påske og jul.
Vi arrangerer årets sommerfest i fællesskab med forældrerådet, og omkring oktober/november har vi forældrekaffe.
December måned er altid en måned med julehygge og juleaktiviteter.
Forældrerådet hjælper med at arrangere de forskellige arrangementer.
Vi fejrer gerne dit barns fødselsdag i institutionen, og I er som forældre velkommen til at deltage. Fødselsdage skal altid planlægges i samråd med personalet.
Vuggestuen
Vi holder fødselsdag om formiddagen, hvor der bliver hygget med fødselsdagstog og fødselsdagssang. Vi lægger vægt på det sunde valg.
Hvis I ønsker at medbringe noget spiseligt, må barnet medbringe én ting.
Herunder er der forslag til, hvad I kan medbringe til fødselsdagen i vuggestuen:
- Boller med smør (smurt hjemmefra)
- Knækbrød med smør (smurt hjemmefra)
- Rosiner
- Frugtstænger
- Ostehaps
Eller udskåret frugt f.eks.:
- Æbler/pære (i tynde skiver og uden skræl)
- Vindruer (skåret over, da de nemt kan komme i den gale hals)
- Meloner (uden skræl i små tern eller tynde skiver)
- Bær, såsom jordbær (udskåret), blåbær, hindbær, brombær
- Appelsiner og klementiner (udskåret og fjern eventuelle hinder)
Børnehaven
Vi holder fødselsdag om formiddagen kl. 8 eller kl. 11. Her hygger vi og synger fødselsdagssang for barnet. Hvis I ønsker at medbringe noget spiseligt, må barnet medbringe én ting.
Vi lægger vægt på det sunde valg og personalet vejleder gerne til, hvad I kan medbringe. Når det er aftalt med personalet, hvilken dag barnet fejres, kan der udfyldes en invitation til gruppen, hvor der skrives hvilken dag fødselsdagen afholdes og barnet kan lave en tegning på invitationen.
Vi inviterer barnets bedsteforældre til en hyggelig formiddag i maj/juni. Bedsteforældrene medbringer planter og blomster, som de sammen med børnene planter i vores højbede. Bagefter spiser de sammen deres medbragte madpakker på legepladsen.