Bevillingsnævnet
Bevillingsnævnet i Esbjerg Kommune bestemmer, hvilke restaurationsvirksomheder der må servere alkohol, og om de må holde åbent længere end til klokken 02.00 om natten.
En ansøgning om alkoholbevilling starter hos politiet.
Esbjerg Byråd har besluttet at udskyde den almindelige lukketid fra klokken 24.00 til klokken 02.00. Tilladelse til at holde åbent i tidsrummet kl. 02.00 til kl. 05.00, vil sædvanligvis have tilknyttet forskellige betingelser.
Er der ansat en bestyrer på restaurationsvirksomheden, skal vedkommende være godkendt af Bevillingsnævnet.
Bevillingerne gives efter Lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.
Bevillingsnævnet
Det er Syd- og Sønderjyllands Politi, der skal have ansøgning om alkoholbevilling. Politiet sørger for den fornødne vejledning, fx med hensyn til udfyldning af ansøgningsmateriale.
Hent ansøgningsmateriale hos Politiet
Efter at have indhentet relevante oplysninger, sender politiet ansøgningen til Byrådssekretariatet, som er Bevillingsnævnets sekretariat. Byrådssekretariatet forbereder sagens behandling og udarbejder dagsorden for nævnets møder.
Bevillingsnævnet har faste mødedatoer: Den sidste tirsdag i hver måned (juli er mødefri).
Det er politiet, der meddeler tilladelse til at udskænke alkohol ved enkeltstående arrangementer (lejlighedsbevilling).
Politiet kan meddele midlertidige tilladelser og godkendelser, når ansøgninger om alkoholbevilling m.v. er indgivet, og det er overvejende sandsynligt, at ansøgningen vil blive imødekommet.
Midlertidige tilladelser/godkendelser kan som hovedregel ikke forventes til nyetablerede virksomheder.
Har du en bevilling med et vilkår om alder, som fx hedder:
”Der skal være en ansvarlig ansat til stede ved bevillingshaverens eller bestyrerens midlertidige og kortere fravær. Den ansatte skal være fyldt 25 år dog 23 år, hvis den ansatte har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget.
skal du vide, at du nu kan søge om en ændring af dette vilkår, til det mere lempelige alderskrav der gælder efter den nye § 13, stk. 1, nr. 1:
”Alkoholbevilling kan kun meddeles personer, der er fyldt 21 år eller, hvis ansøgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, 18 år,”
Hvis du ønsker at søge om en ændring af vilkåret skal du sende en kortfattet ansøgning pr. mail til byraadssekr@esbjergkommune.dk
Angiv sagsnummer, restaurationens navn og bevillingshavers navn.
Vi regner med 2 ugers sagsbehandlingstid – dog er der sommerferie i ugerne 30-31.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Sarah Nørris (Ø) formand
Simone Brrun (V) næstformand
Jann Rosenkilde Olesen (Æ)
Jan Harboe (I)
Bo Sørensen (HORESTA)
Karsten Vestergaard (3F)
Martin Kjær Andersen (sagkyndig)
Politiet
Møder i 2027 skal godkendes af Bevillingsnævnet på deres ordinære møde den 15. december 2026.
Herefter vil de blive offentliggjort på Esbjerg Kommunes hjemmeside.