SFO og klub

På Præstegårdsskolen har vi en SFO. Desuden har fritids- og ungdomsklubben Klub Østerbyen sine egne lokaler på skolen.

    På Præstegårdsskolen har vi en SFO og en klub tilknyttet. Vores klub hedder Fritids- og ungdomsklub Østerbyen og rummer både en fritidsklub, ungdomsklub og weekendklub.

    Her på siden kan du læse mere om hvad vores SFO og klub har at tilbyde. Du kan også blive klogere på, hvornår SFO'en og klubben har åbent. 

    Vores SFO

    Vores SFO er et aktivt fritidstilbud for børn i 0. – 3. klasse. Om morgenen fra kl. 6 – 8 er tilbuddet dog gældende fra 0. – 6. klasse.

    Barnets dannelse

    Vi har fokus på barnets dannelse og at højne deres trivsel. Derudover har vi fokus på, at de lærer at skabe relationer samt styrke de sociale fællesskaber, de indgår i.

    Dette sker gennem legen som er en meget vigtig del af livet. Vi prioriterer derfor, at legen skal være styrende for børnenes tid i SFO’en. Det være sig både den frie leg som børnene selv styrer samt den voksenstyrede leg, som sker sammen med en el. flere voksne.

    Kulturoplevelser

    Præstegårdsskolen er en kulturprofil skole. Derfor vil børnene også i SFO’en opleve forskellige former for kulturoplevelser- og projekter, som foregår både i og ude af huset.

    Bl.a. har vi samarbejde med nærområdets foreninger, Hovedbiblioteket, Kunstmuseet, Kulturskolen, Myrthue – Natur, Kultur & Læring m.fl.

    Traditioner og højtider

    Børnene vil ligeledes opleve, at et kalenderår byder på traditioner og højtider som fx:

    • Fastelavn
    • Halloween
    • Jul
    • Påske

    Svømmehal- og Idrætssal

    Vi vægter, at børnene også bliver fysiske leg- og bevægelse. Til det benytter vi gerne udeområdet, skolens idrætssale samt skolens svømmehal, som vi gerne bruger en gang ugentligt.

    Spektrum Park

    Præstegårdsskolen byder på nogle fantastiske udeområder. Ud over SFO’ens egen legeplads befinder Spektrum Parken lige uden for vores dør. Derfor tilbyder vi i SFO’en mange udeaktiviteter, hvor en del af dem vil ske i Spektrum Parken som bl.a. indeholder:

    • Løbe/gåbane
    • Grønne bold/aktivitetsområde
    • Pannafodboldbaner
    • Verdens højeste legetårn
    • Stort sandareal m. gynger
    • Meget mere

    Skolelukkeuger

    I skoleferierne er SFO’en åben. Her bliver børnene tilbudt ture til aktiviteter og arrangementer ude af huset. Ofte er vi også til arrangementer på Danmarksgades- og Rørkærs SFO. Ligeså planlægger vi også arrangementer som vi invitere andre til.

    I uge 28-29-30 er der fælles SFO på Rørkær Skole. Det er betalingsuger og man tilmelder sit barn via Esbjerg Kommunes hjemmeside.

    Forældresamarbejde

    Vi vægter forældresamarbejdet meget højt da det har stor betydning for barnets udvikling, hvorfor vi vægter en god dialog med hjemmet. Vi forventer også, at forældrene er positive over for det arbejde, der ydes for deres barn. Derudover forventer vi også, at forældrene er nysgerrig på, hvad deres barn har oplevet i SFO’en. 

    Pc og Mobiltelefon

    Der er ingen faste pc-aktiviteter og generelt anvender vi pc minimalt. Når det sker, er det som udgangspunkt styret af en voksen.

    SFO’en er som skolen mobilfri. Dermed holdes mobilen i tasken.

    Vi har åbent:

    • Hver skoledag fra 6.00-8.00 og igen fra 13.00 til 17.00
    • I skoleferien fra 6.00-17.00

    Vi har lukket:

    • Uge 28, 29 og 30. (Nødpasning på en af skolerne i området)
    • Mellem jul og nytår
    • Dagen efter Kr. himmelfartsdag 

    Tilmelding til SFO eller klub

    Du kan læse mere om alt det praktiske som for eksempel, åbningstider og priser på de tilbud, du kan vælge imellem. 

    Hvis du allerede nu ved, at dit barn skal tilmeldes, kan du gøre det digitalt hos Pladsanvisningen.

    Praktisk info og priser på SFO og klub

    Til- og framelding hos Pladsanvisningen

    Vores klub

    Fritids- og ungdomsklub Østerbyen

    Fritids- og ungdomsklubben består af tre forskellige klubber:

    - Vores fritidsklub er for 4. - 6. årgangs elever

    - Vores ungdomsklub er for 7. årgang

    - Vores weekendklub er for 7. årgang - 20 år. 

    Vi tilbyder trygge rammer med et struktureret og overskueligt miljø med velkendte voksne. Vi har fokus på trivsel, og vi støtter børnene og de unge i at få venskaber og guider dem i de de konflikter, der naturligt kan opstå.

    Aktiviteter

    Vi har mange aktiviteter både indendørs og udendørs. De spænder vidt fra kreative aktiviteter til pc, leg, spil og bevægelse.

    Ud over de planlagte aktiviteter har børnene også mulighed for fri leg på legepladsen og på boldbanen.

    Vi bruger også flittigt vores svømmehal, som ligger lige i nærheden.

    Ture ud af huset

    Det kan fx. være til et sportsarrangement, som vi bliver inviteret til, en tur på museum, en tur i skoven eller noget helt fjerde.

    Traditioner

    I løbet af året gør vi en del ud af højtiderne, som fx jul, fastelavn og halloween. Ofte arbejder børnene med højtiderne over længere tid, hvor vi så slutter af med et festligt arrangement.

    Fritidsklubben

    Vi har åbent:

    • Alle skoledage fra 13.30-17.00
    • I skoleferien alle hverdage fra 10.00-16.00

    Vi har lukket:

    • Mellem jul og nytår
    • Dagen efter kr. himmelfartsdag
    • Uge 28-30

    Ungdomsklubben

    Vi har åbent:

    • Mandag og onsdag 18.00-21.30
    • I skoleferien mandag og onsdag 18.00-21.30

    Vi har lukket:

    • Mellem jul og nytår
    • Dagen efter kr. himmelfartsdag
    • Uge 28-30

    Weekendklubben

    Vi har åbent:

    • Fredag, lørdag og søndag 19.00-22.00
    • I skoleferien fredag, lørdag og søndag 19.00-22.00

    Vi har lukket:

    • Mellem jul og nytår
    • Dagen efter kr. himmelfartsdag
    • Uge 28-30