SFO og klub

Vores SFO ligger sammen med skolen i Nørrebrogade, mens klubben ligger på Bakkevej. Her mødes børn og unge fra både Boldesager Skole og Spangsbjergskolen.

    På Boldesager Skole har vi en SFO og en klub tilknyttet. Her får børnene lov til at udfolde sig og deltage i et hav af aktiviteter. 

    Her på siden kan du læse mere om hvad vores SFO og klub har at tilbyde. Du kan også blive klogere på, hvornår SFO'en og klubben har åbent. 

    Vores SFO

    SFO’en på Boldesager Skole er en velintegreret del af skolen og skolens hverdag.

    Bemandingen i SFO’en varetages af pædagoger, der har deres gang både i skoledelen og i SFO´en. Pædagogerne kender eleverne godt og bestræber sig på, via tætte relationer, at skabe en tryg, omsorgsfuld og rummelig SFO for alle elever.

    Pædagogerne er som primærvoksne tilknyttet en klasse og årgang fra 0. til 3. klasse.

    I SFO’en tilbyder vi mange forskellige, kreative og bevægelsesrelaterede aktiviteter i huset, hvor vi fx benytter legepladsen, skolegården, hallen, gymnastiksalen, musiklokalet og billedkunst.

    I løbet af året tilbyder vi også ture ud af huset, hvor vi i SFO-tiden blandt andet besøger GAME Streetmekka Esbjerg, skoven, svømmehallen, skøjtebanen eller en af de mange andre tilbud, der findes i det nære bymiljø. 

    Vi har åbent:

    • Mandag - torsdag fra 06.00-08.00 og igen fra 13.00-17.00
    • Fredag fra 06.00-08.00 og igen fra 13.00-16.00
    • I skoleferien: Mandag - torsdag fra 06.00-17.00, fredag 06.00-16.00

    Vi har lukket:

    • 4/7 - 31/7 (fællespasning tilbydes på en af cosmos skolerne - husk at taksten ikke er den samme)
    • juleferien 24. - 31. december, begge dage inklusiv
    • kr. himmelfartsdag og dagen efter
    • grundlovsdag lukker SFO'en 12.00

    Fritidsklub Boldesager

    Eleverne på Boldesager Skole kan i sin fritid gå i Fritidsklub Boldesager Skole som er en fritidsklub der holder til på Bakkevej 3. Her mødes børn og unge fra Spangsbjergskolen og Boldesager Skole.

    Fritidsklubben er for dig der går i 4. klasse til og med 7. klasse.

    Vi har et godt samarbejde med de 2 skoler, og 3. klasserne vil i løbet af foråret blive introduceret for klubben og komme på besøg sammen med personalet fra SFO’erne

    Om klubben

    Det har altid været god tradition i Fritidsklub Boldesager at inddrage medlemmerne i de forskellige beslutninger i klubbens virke.

    Vi er gode til at opfatte de signaler, de unge udsender. Vi forstår at lytte til dem, og er med til at vejlede dem her og nu. Vi støtter deres ideer og hjælper dem med at føre dem ud i livet.

    Vores forventninger til forældrene

    • I samarbejder positivt og konstruktivt med klubben omkring jeres barn
    • I tager kontakt til klubben når I mener det er vigtigt for jeres barns udvikling
    • I bakker op om aktiviteter i klubben og deltager når det er muligt

    Klubben er mobbefri zone.

    Som medlem kan du forvente af os

    • At vi sætter dig og dine kammerater i højsædet
    • At klubben er et sted hvor dine meninger og ønsker bliver hørt
    • At de voksne i klubben vil hjælpe dig på vej
    • At klubben er stedet, hvor du kan pleje dine venskaber
    • At klubben er stedet, hvor du også får mange nye venner
    • At der er mulighed for at prøve mange aktiviteter og få masser af sjove oplevelser
    • At klubben er stedet du bliver set.

    Vores forventninger til dig, som medlem er:

    • At du opfører dig over for andre, som du ønsker de skal være over for dig
    • At du deltager i de aktiviteter du selv har meldt dig til
    • At du passer på klubben og klubbens ejendele
    • At du er med til at skabe et sted, hvor det er rart at være for alle børn og voksne.

    Åbningstider

    Fritidsklubben

    Mandag til fredag fra kl. 14.00 til 17.00

    I børnenes skoleferie har vi åben fra kl.10.00 til 16.00

     

    Klubben råder over mange værksteder til forskellige aktiviteter

    • Køkken sløjd
    • Kreativt værksted
    • Træværkssted
    • Metal / cykel værksted
    • Computer rum mv.
    • Hygge og lektie rum
    • Udendørs plads.

    Ture ud af huset aktiviteter

    Er bestemt efter årstiden, og det kan fx være

    • Tur til Korskroen – Speedway/Cross
    • Svømmestadion Danmark
    • Skøjtehallen/torvet
    • Flexbanerne
    • Street Mekka
    • Speedway/cross – klubberne i Esbjerg.

    Ugeplan

    Klubbens ugeplan for den kommende uge, bliver lagt på Facebook hver fredag.

    Fritidsklubben

    Vi har åbent:

    • alle hverdage fra 13.00-17.00
    • i skoleferien alle hverdage fra 10.00-16.00

    Vi har lukket:

    • uge 28-30 (fælles sommerpasning tilbydes - husk at taksterne ikke er de samme)
    • juleferien 24. - 31. december, begge dage inklusiv
    • kr. himmelfartsdag og dagen efter
    • Grundlovsdag

    Ungdomsklubben

    Vi har åbent:

    • torsdag aften fra 18.00-21.00
    • i skoleferien torsdag aften fra 18.00-21.00
    • St. Bededag

    Vi har lukket:

    • uge 28-30 (fælles sommerpasning tilbydes - husk at taksterne ikke er de samme)
    • juleferien 24. - 31. december, begge dage inklusiv
    • kr. himmelfartsdag og dagen efter
    • Grundlovsdag

    Tilmelding til SFO eller klub

    Du kan læse mere om alt det praktiske som for eksempel, åbningstider og priser på de tilbud, du kan vælge imellem. 

    Hvis du allerede nu ved, at dit barn skal tilmeldes, kan du gøre det digitalt hos Pladsanvisningen.

    Praktisk info og priser på SFO og klub

    Til- og framelding hos Pladsanvisningen

    SFO mål og indhold

    Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg Kommunes sammenhængende børnepolitik, idet værdierne og den professionelle og tværfaglige indsats kendetegnes for samtlige ansatte, der arbejder med børn og unge.
    Samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem er baseret på et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
    Dette bevirker at man på Cosmosskolen vil opleve en rød tråd gennem undervisning og fritidsaktiviteter, hvor de fælles kræfter komplimenterer hinanden i arbejdet for at sikre børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling.

    Ved Cosmosskolen er der særlig fokus på Dannelsesbegrebet, dvs. at der arbejdes ud fra tanken om det hele menneske, og at udfolde de menneskelige potentialer. Dannelse er selvsagt ikke alene et produkt af den boglige læring, men i lige så høj grad et resultat af det som foregår i de andre arenaer barnet bevæger sig i (læs hjem, fritid m.fl.)

    Nedenfor vil vi komme med et kort bud på hvordan vi ved Cosmosskolen har tænkt at SFO og klub, skal bidrage til den fælles indsats, som sikrer de bedst mulige rammer for læring på alle parametre.

     

    Pædagogikken tænkes i helheder:
    Det pædagogiske personale arbejder ud fra den overbevisning, at barnet besidder individuelle kompetencer, og derfor skal udfordres på forskellige måder.

    Der arbejdes målrettet med en anerkendende tilgang, på at børnene udforsker, bevidstgøres og udvikler deres stærke sider, samt tilegner sig nødvendige kompetencer på de områder hvor de er udfordret.

    Pædagogerne arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor der fokuseres på det hele menneske, hvilket stiller krav til tæt samarbejde mellem forældre og de øvrige aktører i barnets liv.

    Pædagoger, der er anerkendende:
    Pædagogerne ved Cosmosskolen arbejder ud fra tanken om, at barnet er et unikt og betydningsfuldt individ, der har krav på at blive værdsat og taget alvorligt. Der følges op på børnenes initiativer og der gives i muligt omfang medindflydelse på den fælles hverdag, så de oplever, at deres mening har en værdi og, derigennem opnår følelsen af at være en del af fællesskabet.

    Pædagoger, der er nærværende:
    Det er pædagoger, der er til stede i øjeblikket og kan møde barnet der, hvor det er lige nu. Det er pædagoger, der samler op på de små dialoger, der har betydning for det enkelte barn, og pædagoger der er nysgerrige, opmærksomme og lyttende.

    Begejstring og engagement:
    Pædagogerne ved Cosmosskolen er meget bevidste omkring egen rolle, og vigtigheden af at der skabes glæde og begejstring for den fælles hverdag. Hverdagen skal være præget af livskvalitet, udvikling og i særdelshed fællesskab, hvilket skabes ved at pædagogerne fremstår, nysgerrige og interesserede på verden og lader deres engagement og livsglæde smitte af i samværet med børnene. 

    Fællesskabet som et bærende element
    Intet barn skal stå udenfor fællesskabet, og derfor er en af kerneopgaverne i SFO’erne ved Cosmosskolen, at der skabes positive fællesskaber, som er præget af rummelighed og tolerance. Det enkelte barns identitet skabes i relation til andre, og traditioner,
    viden og erfaringer bliver videreført gennem fællesskabet. Rammerne og måden at være sammen på er medvirkende til, at børnene udvikler en forståelse for de sociale spilleregler.

    Vi vil på Cosmosskolen arbejde på at skabe en social sammenhængskraft, hvor alle besidder en vigtig rolle, og hvor hvert enkelt barn føler sig interessant og værdisat. Pædagogerne opfordrer og udfordrer børnene til at være nysgerrige på hinanden og vise opmærksomhed over for hinanden og omverdenen. Det skaber forståelse og respekt for de individuelle forskelligheder og udvikler børnenes empati /indlevelsesevne. Det er vores påstand at det at knytte sociale relationer børnene imellem og med muligheden for at udvikle venskaber, er essentielt for trivslen og en nødvendig kompetence, for at kunne fungere i de fællesskaber de præsenteres for gennem livet. 

    De børn, som ikke selv formår at etablere relationer til andre, får bl.a. støtte ved at pædagogen igangsætter aktiviteter, som tager udgangspunkt i det enkelte barn, men som også giver plads til andre, hvilket åbner mulighed for at skabe en udvikling af de sociale kompetencer. 

    At fungere i fællesskabet betyder også, at barnet udvikler en realistisk og positiv selvforståelse og bliver bevidst om og anerkendt i kvaliteten ved netop sin særlige personlighed. Selvforståelse og anerkendelse er vigtige elementer i styrkelsen af barnets selvværd og selvtillid og som fundament for de sociale kompetencer. 

    Selvtillid og selvværd er afgørende faktorer for det enkelte barns trivsel og livskvalitet. Trivsel skal være til stede hele tiden, og det omhandler både den fysiske, den psykiske og den sociale trivsel. Børnene skal præsenteres for udfordringer og besidde modet til selv eller i samvær med de ansvarlige voksne omkring dem, at tage disse udfordringer op.

    Hvordan vil vi udfordre børnene filosofisk?
    Børnenes fantasi og nysgerrighed skal udfordres, og på den baggrund skal der skabes rum for fordybelse, refleksion og forståelse. Det daglige pædagogiske arbejde skal være med til at give næring til børnenes nysgerrighed og fantasi, ved at udvikle og udfordre det der aktuelt rører sig i børnegruppen. Gennem planlagte og spontane aktiviteter og projekter skal børnene introduceres til nye temaer, begreber og fænomener.
    Eksempler herpå kunne være:

    • Hvad sker der når man dør?
    • Er der kun en sandhed, eller kan 2 godt have ret?
    • Hvornår er man en god ven?
    • M.fl.

    Gennem indlevelse og engagement er det pædagogernes opgave, at hjælpe børnene til at udvikle evnen til at fordybe sig. Fordybelsen giver ro, efterlader rum til refleksion og forståelse, samt mulighed for at stille spørgsmål til verden og dens sammenhænge.
    Gennem nysgerrighed, fordybelse, refleksion og forståelse udvides og nuanceres barnets verdensbillede. Et vigtigt redskab i arbejdet på at skabe refleksion og forståelse, er dialog og samtale. Børnene oplever, at der faktisk kan være flere måder at forstå de samme ting på, og den fælles diskussion og refleksion bidrager til en forståelse for andres perspektiver og forskelligheder og for sig selv.

    Bevægelse, kropsbevidsthed og fællesskab
    Udfordringer til kroppen, og de erfaringer børn gør sig, når de udfolder og udfordrer deres krop, er vigtige områder i barnets udvikling. Krop og bevægelse handler ikke kun om sundhed, motion og motorik, men også om sociale læreprocesser. Det pædagogiske arbejde med sociale relationer foregår konstant, når der er flere børn samlet. Fysisk aktivitet er et godt rum for social læring. Gennem fysisk aktivitet lærer børn at samarbejde, følge fælles spilleregler og finde en god omgangstone, både når man vinder, og når man taber. Børnene lærer at acceptere hinandens forskelligheder og grænser. Fysisk aktivitet gennem leg giver anledning til glæde og samvær i børnegruppen og styrker fællesskabet, og der skabes mulighed for relationer på tværs af alder, køn og grupper. Pædagogerne skal hjælpe barnet til at finde aktiviteter, der giver succesoplevelser. De skal også udfordre barnet ved at præsentere og iværksætte alternativer, hvor succes endnu ikke er oplevet. Gennem at udforske, afprøve og udfordre sig selv bliver barnet mere bevidst om sine egne styrker og begrænsninger.
    Barnets selvopfattelse og kropsforståelse bliver styrket. Når børnene udfordres kropsligt og får mulighed for at få positive erfaringer med at bevæge sig, er det medvirkende til at danne grundlaget for et aktivt liv som forudsætning for en sund livsstil.

    Pædagogikken tænkes i helheder:
    Det pædagogiske personale arbejder ud fra den overbevisning, at barnet besidder individuelle kompetencer, og derfor skal udfordres på forskellige måder.

    Der arbejdes målrettet med en anerkendende tilgang, på at børnene udforsker, bevidstgøres og udvikler deres stærke sider, samt tilegner sig nødvendige kompetencer på de områder hvor de er udfordret.

    Pædagogerne arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor der fokuseres på det hele menneske, så vi med indsatsen komplimenterer den fælles dannelsesproces ved Cosmosskolen.

    Relation og fællesskab som det bærende

    Formål:
    Formålet med fritids- og ungdomsklubberne er at give et fritidskulturelt og socialpædagogisk tilbud i kommunen og lokalområdet. Foruden at tilbyde eningsfyldte fritidstilbud til alle interesserede børn og unge, er det klubbernes opgave at tage vare om børn og unge med særlige behov.

    Klubberne skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbuddet skal som led heri bidrage til at udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.

    Kerneydelser:
    I Fritids- og ungdomsklubberne under Cosmosskolen, arbejdes der med målrettet med børns udvikling socialt, følelsesmæssigt, intellektuelt, sprogligt og motorisk.

    Igennem pædagogiske observationer såvel individuelt som i samspil med andre, forsøger man at tilrettelægge en hverdag, så det enkelte barn ikke passiviseres eller omklamres. Der arbejdes i klubberne på at lytte til børnenes behov, skabe omsorg for
    de, som har brug for det, og man forsøger så vidt muligt med udgangspunkt i børnenes sag, at handle konkret i forhold til f.eks. sociale myndigheder, skole og forældre, ligesom der desuden også gives alm. pædagogisk vejledning. Generelt forsøger man i klubberne at skabe et miljø, hvor udvikling, trivsel og forebyggelse sættes i fokus. 

    Klubberne prioriterer det opsøgende arbejde i lokalområdet højt, og ser
    sig selv som en vigtig del af det forebyggende netværk for marginaliserede/udsatte børn og unge. Nedenstående værdigrundlag kendetegner indsatsen ved Cosmosskolens
    fritids- og ungdomsklubber, hvor det centrale er relation og fællesskab.

    Relation og fællesskab

    • Udvise empati i mødet med andre mennesker.
    • Være nærværende i mødet med børn, kollegaer samarbejdspartnere m.fl.
    • Være inkluderende i forhold til unge som søger fællesskabet.

    Engagement og mod

    • Den pædagogiske praksis er kendetegnet ved engagement, glæde lyst, og humor.
    • Den pædagogiske praksis er kendetegnet ved mod, f.eks. at gå nye veje, og mod til at give medspil og modspil.

    Rummelighed

    • Et bredt normalitetsbegreb.
    • Have fokus på det anerkendende.
    • Ikke lade handlingen, kendetegne dit billede af personen.

    Handlekraft

    • Mod til at handle når behovet er til stede.
    • Bevidsthed omkring handlemuligheder.

    Udvikling af sociale kompetencer

    • Være forbillede for medlemmer og kollegaer.
    • Være konfronterende i forhold til den enkeltes individuelle behov.

    Individet i fællesskabet

    • Alle aktører er en del af et fællesskab, og fællesskabet er den trygge ramme for den enkelte.
    • Fællesskabet forudsætter blandt andet anerkendelse og accept af individualiteten ved det enkelte individ.

    Fritids- og ungdomsklubber prioriterer den forebyggende indsats i lokalområderne højt, og ses som en vigtig samarbejdspartner i dette arbejde. Eksempler på den forebyggende indsats ved Cosmosskolen, er mangfoldige, hvilket bl.a. kan aflæses gennem følgende udvalgte tiltag.

    • Der arbejdes bevidst og målrettet på at inddrage unge uden deciderede netværk, ind i nogle bæredygtige relationer med jævnaldrende kammerater. 
    • Det opsøgende arbejde fra de enkelte klubber, sikrer et gennemgående indblik i hvilke behov de unge i lokalområdet efterspørger i et klubtilbud, og efterfølgende arbejdes der på at ”omstille” klubben til det som efterspørges. Derigennem kan der  rekrutteres unge med risiko for marginalisering ind i det fællesskab som er herskende i klubben.
    • Deltagende i særlige arrangementer (eks. Kulturdagen, sidste skoledag, blå mandag, opsyn ved skøjtebanen, etc.)
    • Periodisk arbejde udenfor ”normal” arbejdstid.
      (Weekendarrangementer, ekstra aftenåbning, særlig sommerferieåbning, m.fl.)
    • M.fl.