Profilklasser og tonede linjer

Bakkevejens Skole tilbyder i øjeblikket ingen profilklasser eller tonede linjer. Men vi tilbyder intensive læringsforløb for både fagligt udfordrede og fagligt stærke elever på Fortunaskolen fra 9. klasse. 

Læs også om særlige muligheder for 7. - 9. klasses elever i Esbjerg Kommune.

    Profilklasser i Esbjerg Kommune

    Eliteidræt, kultur, eSport og hjælp til ordblinde

    Elever med bestemte interesser eller behov kan søge om at blive optaget i en af vores særlige profilklasser.

    Klasserne er placeret på forskellige skoler, og du kan sagtens søge om optagelse, selv om du går på en anden skole. Vi tilbyder disse profilklasser:

    • Da Vinci-linjen for dig, der holder af at lære, har let ved det og er ambitiøs
    • Kultur Plus-klasserne for dig, der vil være skarp til enten sociale medier eller forbedre dine evner inden for dansens verden
    • Kulturtalent-klasserne for dig, der elsker at tegne, male, synge, spille eller danse
    • Ordblindeklasserne er for dig, der vil forfølge dine drømme uden at blive begrænset af ordblindhed
    • Sport Plus-klasserne er for dig, der er til gymnastik, basketball eller Brasiliansk fodbold
    • Talentidrætsklasserne er for dig, der dyrker eliteidræt

    Læs mere om vores profilklasser

    Intensive læringsforløb

    HVEM?

    I et projekt i Esbjerg Kommune samarbejder Fortunaskolen, Biblioteket, University College Syddanmark, Ribe Katedralskole og Ungdomsskolen om at tilbyde intensive læringsforløb til to udvalgte elevgrupper fra 9. klasse på Fortunaskolen.

    Der vil være to sideløbende forløb for henholdsvis fagligt udfordrede og fagligt stærke elever. Begge forløb har til formål at udfordre eleverne fagligt på deres respektive niveauer.

    Undervisningen vil blive varetaget af undervisere fra Fortunaskolen, undervisere fra Ribe Katedralskole og lærerstuderende fra UC Syddanmark, Esbjerg.

    HVAD?

    Læringsforløb for fagligt udfordrede elever
    Læringsforløbet for de fagligt udfordrede elever har fokus på at klæde eleverne på til deres skriftlige og mundtlige afgangsprøver.

    Læringsforløb for fagligt stærke elever
    Læringsforløbet for de fagligt stærke elever har fokus på, at give eleverne redskaber og vejledning til, at arbejde videnskabeligt og problemorienteret, med et selvvalgt emne.

    Efter undervisning i innovation, undersøgelsesmetoder og brug af bibliotekets og andre databaser er eleverne i stand til at kunne formulere hypoteser/undersøgelsesspørgsmål, foretage litteraturstudie, foretage kvalitativ og/eller kvantitativ undersøgelse, formidle fund og reflektere over fundene.

    Opstartsdag
    Inden læringsforløbene starter, afholdes der en social opstartsdag for elever og lærerstuderende, den 5. oktober 2020.

    Umiddelbart herefter starter den første del af læringsforløbene fra den 6. – 9. oktober 2020.

    Den anden del forløber fra den 12. – 16. april 2021, og for eleverne, som deltager i det prøveforberedende læringsforløb, er der desuden et forløb på to dage i maj måned omkring den mundtlige prøve.

    HVOR?

    Det prøveforberedende læringsforløb afholdes på Biblioteket i Bramming. Det andet afholdes på Ribe Katedralskole.