Tranbergvænget i Vester Nebel

Vester Nebel er en velfungerende og aktiv landsby med et stærkt fællesskab. I 2011 blev den kåret til Årets Landsby og Blomstrende Landsby.

    Byen ligger nordøst for Esbjerg, fra byen er der 4 km til motorvejen, 12 min. til Esbjerg, 5 min. til lufthavnen og god kollektiv trafik. Der bor cirka 450 mennesker i Vester Nebel.

    I Vester Nebel er der dagpleje og børnehave samt klub. Børnene går på Bryndum Skole der har 0.-9. klasse samt SFO. Der er skolebus og cykelsti til skolen, som ligger ca. 6 km fra Vester Nebel.

    Byen har et rigt foreningsliv med et stort udbud af fritidsaktiviteter, samt et forsamlingshus, hvor der holdes mange arrangementer.

    På denne storparcel på Tranbergvænget kan der opføres tæt-lave boliger såsom rækkehuse og dobbelthuse. Storparcellen ligger fredeligt for enden af Tranbergvænget, omgivet af træer og grønne områder.