Gredstedbro
Stationsbyen Gredstedbro er smukt beliggende ved Kongeåen. Der er ca. 1.100 beboere. Det er en aktiv og dynamisk by, der byder på gode indkøbsmuligheder.
I Gredstedbro er der skole til 0. til 9. klasse, børnepasning og SFO, ældreboliger, idrætsforening/idrætshal og meget mere. Her finder man forskellige typer boliger samlet i et grønt miljø med brede og børnevenlige veje.
Gredstedbro er en dynamisk by med mange forskelligartede aktiviteter. Derudover er der løbende arrangementer i de mange foreninger. Byen er placeret i et åbent landområde og byder på mange naturperler blandt andet langs Kongeåen.
Byen ligger fredeligt, men alligevel tæt på både Ribe, Bramming og Esbjerg.