Politikker og strategier

Her har vi samlet politikker og strategier for Vadehavsskolen. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte personalet.

    Forretningsorden Vittenbergskolen

    § 1. Stk. 1 Skolebestyrelsen er sammensat i henhold til Bekendtgørelse af lov om Folkeskolen (LBK nr. 1887 af 01/10/2021).

    Stk. 2 Skolebestyrelsen består af 8 forældrerepræsentanter - heraf repræsenteret ved 4 forældre fra almendelen, 1 forældrerepræsentant fra henholdsvis, Vittenbergskolens center og specialklasser samt 2 forældre fra Linje S.

    3 medarbejderrepræsentanter, 3 elevrepræsentanter, alle med stemmeret.

    3 Ledelsesrepræsentanter uden stemmeret og 1 skoleleder.

    Stk. 3 Skolens leder samt dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

    Stk. 4 Elevrepræsentanter deltager ikke i behandling af personsager.

    Stk. 5 Et beslutningsreferat fra mødet udsendes til godkendelse 5 arbejdsdage efter mødet. Medlemmer har herefter 5 arbejdsdages mulighed for indsigelser til referatet, som herefter betragtes som godkendt og offentliggøres på AULA samt på skolens hjemmeside. Ved indsigelser udsendes et nyt referat. Såfremt man har standpunkter, der ikke repræsenteres af flertallet, er der mulighed for, i kort form, at få disse standpunkter ført til referat.

    Stk. 6 Ved forfald sendes afbud til stedfortræder eller skoleleder, om muligt en uge før mødet.

    § 2.  Stk. 1 På skoleårets første møde vælger bestyrelsen en formand og en næstformand blandt forældrerepræsentanterne.

    Stk. 2 Formand og næstformand sidder for et år ad gangen, men bestyrelsen kan til

    enhver tid foretage ny konstituering, når en tredjedel af medlemmerne fremsætter forslag herom.

    Stk. 3. Valgene foretages i.h.t. styrelsesvedtægtens § 4

    § 3. Stk. 1 Skolebestyrelsesmøder afholdes for lukkede døre.

    Stk. 2 Skolebestyrelsen kan efter eget skøn indbyde andre til at deltage i drøftelserne af dagsordenpunkter.

    § 4. De ordinære møder fastlægges for et skoleår af gangen. Dagsorden med bilag udsendes senest en uge før mødet

    § 5. Stk. 1 Formanden kan indkalde til ekstraordinære møder med kortere varsel med angivelse af de sager, der skal behandles.

    Stk. 2 Dagsorden til ekstraordinære møder skal indeholde følgende punkter: Aktuel sag som begrunder ekstraordinært møde med bilag.

    § 6. En tredjedel af bestyrelsens medlemmer kan kræve et møde afholdt med angivelse af dagsorden.

    § 7. Et hvert medlem kan få et punkt på dagsordenen. Formanden underrettes herom senest 10 dage før mødet.

    § 8. Stk. 1 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede forældre og medarbejdere er til stede. Beslutninger afgøres ved simpelt stemmeflertal, dog således at formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed.

    Stk. 2 Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse.

    Stk. 3 Intet medlem kan alene udøve bestyrelsens beføjelser, medmindre der er besluttet delegation. Samt forhold der vedkommer § 9.

    Stk. 4 Væsentlige sager, der ikke er optaget på dagsordenen, kan kun behandles, hvis samtlige tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen tiltræder behandlingen.

    § 9. Formanden bemyndiges af bestyrelsen til at behandle og træffe beslutning om presserende sager mellem møderne. Disse forelægges bestyrelsen på det førstkommende møde.

    § 10. Skolebestyrelsens dagsorden indeholder som minimum:

    Dagsorden til ordinære møder udarbejdes af formanden og skolelederen, og skal normalt indeholde følgende punkter:

    1. Godkendelse af dagsorden
    2. Relevante orienteringer fra
      • Formanden
      • Skolelederen
      • Medarbejderrepræsentanterne
      • Elevrådet
      • Forældrerepræsentanterne
    3. Sager til drøftelse og beslutning
    4. Eventuelt

    § 11. Skolebestyrelsens arbejdsområder indeholder men er ikke begrænset til.

    Stk. 1 Fastsætter vision/overordnet målsætning for skolen inden for Folkeskolelovens rammer og Esbjerg Kommunes skolepolitiske mål og strategier.

    Stk. 2 På skoleårets første møde fastlægger bestyrelsen arbejdstemaer for det nye skoleår. Arbejdsplan med temaer offentliggøres på skolens hjemmeside.

    Stk. 3 Bestyrelsen foranlediger at skolens brugere orienteres via AULA og hjemmesiden om trufne beslutninger.

    Stk. 4 Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Beretningen offentliggøres på skolens hjemmeside.

    Stk. 5 Skolebestyrelsen indkalder en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen.

    Stk. 6 Bestyrelsen skal medvirke til et styrket samarbejde mellem skole og hjem.

    § 12. Stk. 1 Som medlem af skolebestyrelsen er man omfattet af Straffelovens regler om tavshedspligt § 152

    Stk. 2 Skolebestyrelsen er en professionel bestyrelse. Alle er forpligtet til at være loyal udadtil over for de beslutninger, der er truffet på et skolebestyrelsesmøde.

    Stk. 3 Skolebestyrelsesmøder er lukkede møder. Man må ikke referere, hvad andre har sagt på skolebestyrelsesmødet.

    Stk. 4 Det er vigtigt, at når man agerer som skolebestyrelsesmedlem, gør man det som repræsentant for den samlede skolebestyrelse og ikke for egen vindings skyld.

    Stk. 5 Ved spørgsmål til udleveret materiale eller behov for at få uddybet emner, der er drøftet på skolebestyrelsesmøderne, retter man henvendelse til formand /næstformand eller skolelederen.

    § 13. Det er skolelederen, der er ansvarlig for at implementere skolebestyrelsens værdier, principper mv. på skolen.

    § 14. Forretningsorden godkendes for et år af gangen. Forretningsordenen sættes til

    godkendelse på skoleårets første møde med skolebestyrelsen.

    Forretningsordenen er godkendt af bestyrelsen den 23-10-2024.

    Ordblindeindsats på Vadehavsskolen

    Værdiregelsæt og antimobbestrategi

    Dette værdiregelsæt og antimobbestrategi tager sit afsæt i DCUM’s skabelon til udarbejdelse af disse. Vadehavsskolen har gennem flere år haft forskellige dokumenter med beskrivelser af bl.a. værdier, børnesyn, antimobbestrategi mv. I dette værk findes nu en opdateret og gældende samling af det, Vadehavsskolen anser som de daglige værktøjer til at arbejde med værdierne samt både forebyggelse og håndtering af mobning.

     

     

    Vadehavsskolens 3 værdier er:

     

    LÆRING – LIVSDUELIGHED – MEDBORGERSKAB

     

    Værdierne anviser, hvad der er vigtigt for os som skole at arbejde med omkring børn og unge.

     

    Vadehavsskolens børnesyn er:

     

    • Børn gør det bedste, hvis de kan
    • Adfærd er invitationer
    • Sprog skaber virkelighed

     

    Vores børnesyn sætter retning for vores tilgang til børn og unge i hverdagen.

     

     

    Indholdsfortegnelse

    Vision. 3

    Vadehavsskolens kerneværdier 3

    Kerneværdier i praksis 4

    Trivsels- og ordensregler 6

    Værdiregelsæt: synlighed og forankring. 7

    Antimobbestrategi 8

    Formål 8

    Målsætninger 8

    Definition af mobning. 8

    Forebyggelse af mobning. 8-9

    Forebyggelse af digital mobning. 10

    Håndtering af mobning. 11

     

     

     

     

     

    Vision

     

    Vi tror på, at alle mennesker har de bedste betingelser for at udvikle sig og lære i bæredygtige fællesskaber. Derfor skal Vadehavsskolen være fællesskabets skole
    - der hvor potentialet er synligt og udvikler sig

     

    Vi arbejder med kerneværdierne læring, livsduelighed og medborgerskab som rettesnor, og målet er at skabe rammerne for trygge og udviklende børnefællesskaber, hvor den enkelte elev kan udvikle sig både fagligt og personligt.

    Vi arbejder desuden for, at eleverne udvikler sig i samspil med den tid, vi lever i og gøres i stand til at mestre den fremtid, de bliver en del af.

     

    Vadehavsskolens kerneværdier

     

    Vore 3 kerneværdier for høj trivsel og god adfærd samt vores forståelse af betydningen af værdierne, og hvad de skal fremme.

     

    LÆRING

     

    • Skolens kerneopgave
    • Skabe et inspirerende, differentieret og varieret læringsmiljø
    • Fagligt som socialt fokus
    • Personlig og faglig udvikling

     

    LIVSDUELIGHED

     

    • Sociale relationer og kompetencer
    • Deltage aktivt i forpligtende fællesskaber og vise initiativ
    • Selvværd og tillid til egne evner
    • Værktøjskasse med mange kompetencer
    • Liv, glæde og omsorg

     

    MEDBORGERSKAB

     

    • Demokratisk dannelse
    • Socialt engagement
    • Ansvar for mere end sig selv
    • Fællesskabet frem for individet
    • Anerkendelse af mangfoldighed

     

     

     

     

    Kerneværdier i praksis

     

    Herunder en beskrivelse af de forskellige værdiers mål og endvidere, hvordan de forskellige aktører i skolen kan operationalisere hver enkelt af dem. Dette skal ses som støtteværktøj til skolens dagligdag, hvor det er tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad under hver kerneværdi.

     

    LÆRING

     

    Læring er grundlaget for skolens virke og målsætning. For at læring kan finde sted, skal der være inspirerende og bæredygtigt læringsmiljø, varieret og differentieret læring. Der skal være fagligt OG socialt fokus, således at både den personlige og faglige udvikling får næring og udvikler sig.

     

    Ledelse

    • Sætter retning for det pædagogiske arbejde og sikrer balance mellem drift og pædagogik
    • Inspirerer og motiverer professionelle læringsfællesskaber

     

    Personale

    • Er ansvarlige og tryghedsskabende relationsbærere
    • Samarbejder om børnenes læring
    • Understøtter barnets læseudvikling i samarbejde med forældrene
    • Tilpasser læringsmiljøer efter børnegruppe og sigter mod lige deltagelsesmuligheder
    • Arbejder med motiverende og inspirerende læringsmiljøer
    • Arbejder med bevidste metodevalg

     

    Elever

    • Udviser respekt
    • Deltager aktivt
    • Forpligter sig i samarbejdet

     

    Forældre

    • Sørger for at barnets basale behov er dækket
    • Samarbejder loyalt med skolen om barnets læringsudvikling
    • Støtter aktivt op om barnets læseudvikling

     

     

     

    LIVSDUELIGHED

     

    Livsduelighed handler om at blive og være i stand til at tage vare på sig selv og andre, at mestre de sociale relationer og kompetencer og deltage aktivt i forpligtende fællesskaber. Det er målet, at alle børn skal opleve at have de rette handlemuligheder, kompetencer og strategier til at klare de udfordringer, som livet byder på.

    Ledelse

     

    • Anvender og leder ud fra Vadehavsskolens børnesyn:
    • Børn gør det bedste, de kan
    • Adfærd er invitationer
    • Sprog skaber virkelighed

     

    Personale

     

    • Planlægger aktiviteter, der giver børn mulighed for at afprøve forskellige kompetencer
    • Inddrager børn i deres lærings- og trivselsudvikling
    • Leder efter potentiale ved alle børn

     

    Elever

     

    • Overholder aftalte regler som er vedtaget i fællesskab
    • Øver sig i noget, man ikke mestrer endnu
    • Træner kompetencer som vedholdenhed, mod og tro på egne evner

     

    Forældre

     

    • Hjælper sit barn til at deltage i sunde interessefællesskaber i og uden for skolen
    • Drager omsorg for barnets muligheder for at udvikle mod, vedholdenhed og tro på egne evner

     

     

    MEDBORGERSKAB

     

    At tage ansvar for det, der rækker ud over sig selv og at kunne omfavne fællesskabet med plads til individet er vigtige forudsætninger for at kunne begå sig som medborger i et demokratisk samfund.

     

    Ledelse

     

    • Sikrer processer der inddrager børn ved betydningsfulde beslutninger om deres skoleliv
    • Sikrer at børn bliver hørt og inddraget i forhold til deres skolegang

     

    Personale

     

    • Giver børn mulighed for at agere i situationer, hvor de kan øve sig i at give plads til andre i løbet af skoledagen
    • Giver dagligt børn mulighed for at øve sig i demokratiske processer
    • Giver plads til at børn har holdninger og meninger
    • Rammesætter skoledagen, så ethvert barn trygt kan udtrykke sig

     

    Elever

     

    • Gør sig erfaringer med at bidrage til fællesskabet
    • Kan give udtryk for egne meninger og holdninger
    • Forstår at alle har forskellige forudsætninger og giver plads til hinanden

     

    Forældre

     

    • Hjælper sit barn med at acceptere og respektere fællesskabets beslutninger
    • Er forpligtet på at samarbejde med skolen

     

    Trivsels- og ordensregler

     

    Baseret på værdierne; læring, livsduelighed og medborgerskab er følgende trivsels- og ordensregler formuleret af Vadehavsskolens skolebestyrelse.

     

    TRIVSELSREGLER

     

    På Vadehavsskolen

     

    • Udviser vi respekt for såvel medmennesker som omgivelser
    • Har vi konstruktiv og løsningsbaseret dialog
    • Er der plads til alle, men ikke alt
    • Er der fokus på fællesskabet med plads til individet

     

     

     ORDENSREGLER

     

    • Vi taler ordentligt – til og med og om hinanden
    • Vi har respekt for andre og behandler hinanden med værdighed
    • Vi passer godt på alt
    • Vi ved, at de voksne tager ansvar og viser retning

     

    Overordnede digitale spilleregler

     

    • På digitale platforme kommunikerer vi respektfuldt
    • Adfærd på digitale platforme følger gældende lovgivning
    • Krænkende digital adfærd tolereres ikke
    • Vi passer på hinanden

     

     

     

     

    Det gør vi ved grovere brud på det fælles regelsæt:

     

    1. Vi undersøger og kortlægger hændelsen
    2. Gennem dialog med involverede parter afklares forløb og sammenhænge til brug for beslutninger om næste skridt
    3. Beslutninger tages på baggrund af pkt. 1+2;
    • Forældrene kontaktes altid personligt
    • Elever involveres altid
    • Der kan herudover blive tale om sanktioner, der enten fungerer midlertidigt for at bringe ro på situationen eller om længerevarende indsatser med henblik på at sikre et bæredygtigt perspektiv i elevernes udvikling og læringsmiljø.

     

     

     

    Fremme af god orden i Folkeskolen:

    https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/ro-og-klasseledelse/fremme-af-god-orden-i-folkeskolen

     

    Bekendtgørelse om fremme af god orden i Folkeskolen:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1951

     

    Vejledning til bekendtgørelse om fremme af god orden i Folkeskolen

    https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9444

     

     

     

    Værdiregelsæt: synlighed og forankring

     

    Vadehavsskolen arbejder for, at værdiregelsættet er synligt og tilgængeligt. Dette gøres ved følgende:

     

    • Ledelsen træffer beslutninger med udgangspunkt i værdiregelsættet.

     

    • Ledelsen gennemgår jævnligt værdiregelsættet med personalet og skolebestyrelsen.

     

    • Skolens værdiregelsæt ligger tilgængeligt digitalt.

     

     

    Der er fokus på forankring ved:7

     

    • Et årligt dialogmøde med personalegruppen som faciliteres af ledelsen. Fokus er på værdierne. Som afsæt til processen kan der anvendes igangsættende dialogkort.

     

    • Inddragelse af medarbejdere i et pædagogisk udvalg som udpeger aktuelle indsatsområder i forhold til implementeringen af værdierne i praksis.

     

     

    Antimobbestrategi

     

    Formål

     

    På Vadehavsskolen er vi sammen om at skabe liv og læring. Vadehavsskolen er en skole, hvor vi dyrker fællesskabet.

    Formålet med antimobbestrategien er at forebygge og håndtere mobning samt arbejde trivselsfremmende.

     

    Målsætninger

     

    Målsætning 1: Vi ønsker at forebygge mobning og lignende situationer og fremme trivsel.

     

    Målsætning 2: Vi ønsker at tydeliggøre retningslinjer i håndteringen af mobning og lignende.

     

    Definition af mobning

     

    Mobning er et socialt fænomen og er et tegn på et usundt psykisk miljø, som man ikke kan trække sig fra. Det handler om relationer, normer og gruppedynamik.

    Kompleksiteten i forståelsen af mobning som fænomen er høj, og vi tager udgangspunkt DCUM´s vejledning ”Hvad er mobning og mobbelignende situationer” i vores definition.

     

    • Mobning er et socialt fænomen, hvor der sker en fordrejning af de sociale normer og relationer i negativ og ekskluderende retning
    • Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/de, der mobber og den, der bliver mobbet, så den der bliver mobbet mister status
    • Mobning kan udføres af én person eller af en gruppe
    • Mobning kan have verbal, social, fysisk, materiel, elektronisk og virtuel karakter og kan foregå både direkte og indirekte 

     

    Særlige kendetegn ved mobning på nettet

    • Tonen kan blive hårdere end i det fysiske rum, fordi deltagere sidder på afstand i skjul bag skærmen
    • Digital mobning kan foregå døgnet rundt, og der er ikke mulighed for at få fred for det, da internettet følger dig hele tiden
    • Digital mobning kan foregå anonymt
    • Digitale beskeder om andre kan hurtigt offentliggøres og kan cirkulere rundt på nettet i længere tid – ”Internettet glemmer ikke”
    • Digital mobning kan være usynligt for de voksne, fordi voksne ikke kender eller bruger platformene, hvor mobningen foregår

     

     

     

     

     

     

     

     

    Vi bruger DCUM´s 8 tegn på mobning som rettesnor i vurderingen af, hvorvidt et børnefællesskab er i risiko for, at decideret mobning opstår.

     

     

    1. Når drillerier ikke længere er for sjov
    2. Når konflikter ikke længere kan løses
    3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
    4. Når der er utryghed i fællesskabet
    5. Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet
    6. Når der er mangel på empati
    7. Når der er ubalance i fællesskabet
    8. Når der er ensomme elever i fællesskabet

     

    Forebyggelse af mobning

     

     

    Nedenfor beskrives hvad vi kan gøre for at forebygge mobning. Der tages udgangspunkt i forskellige aktører i skolen.

     

    Den lokale ledelse:

    • Sikrer at forståelse for mobning bygger på aktuel data og viden
    • Sikrer at der laves national trivselsundersøgelse og undervisningsmiljøundersøgelse, og at der arbejdes systematisk hermed efterfølgende
    • Sikrer at der laves udviklingsplaner i Hjernen&Hjertet på alle klassetrin
    • Har fokus på at styrke børnefællesskaber i mange forskellige arenaer
    • Skaber dialog om, hvad mobning er, og hvordan skolen kan arbejde med de 8 tegn på mobning
    • Tager afsæt i skolens værdier og børnesyn i hverdagens beslutninger og i skolens udviklingsarbejde
    • Har et stærkt fokus på, at alle børn har deltagelsesmuligheder

     

    Personale:

    • Arbejder med trivsel og udarbejder udviklingsplan i Hjernen&Hjertet på alle klassetrin
    • Anvender TOPI, den nationale trivselsundersøgelse og klassetrivsel.dk i teamsamarbejdet om klassens trivsel
    • Har kendskab til de 8 tegn på mobning
    • Skaber dialog om forståelsen af mobning på forældremøder
    • Er rollemodeller og taler pænt til og om elever
    • Forholder sig nysgerrigt til børns oplevelsesverden og har kendskab til, at grænsen for oplevelsen af mobning er forskellig fra barn til barn
    • Arbejder fast med trivselsprogrammer: indskoling – Fri for mobberi og udskoling – MOT, tilgængelige materialer fra Børns Vilkår og DCUM

     

    Elever

    • Fortæller til voksne, hvis de oplever, at andre ikke har det godt
    • Giver udtryk for det, hvis noget er svært i skolen

     

    Forældre:

    • Taler positiv og pænt om skolen, herunder personale, andre forældre og børn
    • Går i dialog med skolen ved bekymring, både for enkelte børn og børnegruppe

     

     

     

    Forebyggelse af digital mobning

     

    Den lokale ledelse:

    • Har fokus på generel trivsel og gode digitale vaner
    • Forholder sig nysgerrigt til børns digitale færden
    • Arbejder bevidst med god digital kommunikation på skolens platforme og sikrer personale, elever og forældre adgang til viden og dialog
    • Sørger for at vejledninger og overordnede regler til dialog og udarbejdelse af aftaler er tilgængelige og aktuelle
    • Sikrer, at klasser/årgange, SFO og Klub inddrager børn i aftaler og regler om brug af digitale platforme
    • Udarbejder taksonomi for arbejdet med digital dannelse i de forskellige faser
    • Sikrer sig løbende, at der bliver arbejdet med digital dannelse på personalemøder og i teams (minimum 1 gang årligt)
    • Tilegner sig og anvender viden om digitale platforme og sociale medier, som børn anvender…

     

     

    Personale:

    • Har fokus på generel trivsel og gode digitale vaner
    • Forholder sig nysgerrigt til børns digitale færden
    • Inddrager børn i dannelse af aftaler om brug af digitale platforme jf. overordnede regler
    • Tilegner sig og anvender viden om digitale platforme og sociale medier, som børn anvender…
    • Underviser i og giver børn redskaber til at håndtere og navigere i den digitale verden
    • Gør sig didaktiske overvejelser i forhold til anvendelse af devices i undervisningen
    • Sørger for at sætte digital dannelse og adfærd på dagsordenen til forældremøder

     

    Elever:

    • Medvirker til dannelse af aftaler om klassens brug af digitale platforme
    • Kender og overholder digitale spilleregler
    • Fortæller til voksne, hvis de opdager uhensigtsmæssig adfærd på de digitale platforme
    • Elevrådet inddrages i arbejdet omkring de digitale spilleregler

     

    Forældre:

    • Forholder sig nysgerrigt til børns digitale færden
    • Går i dialog med skolen ved bekymring, både ved enkelte børn og unge og børne- ungegruppen
    • Er gode rollemodeller

     

     

     

     

     

     

     

    Håndtering af mobning

    Hvis vi får kendskab til mobning eller mobbelignende situationer, gælder nedenstående retningslinjer.

     

    Den lokale ledelse:

    • Sikrer at DCUMs retningslinjer for håndtering af mobning overholdes
    • Arbejder ud fra at:
      1. Sikre at sagen undersøges
      2. Sikre at sagen afdækkes
      3. Udarbejde handleplan inden for 10 dage

     

    Personale:

    • Har kendskab til DCUMs vejledninger til håndtering af mobbesager og lignende
    • Anvender redskaber derfra ved behov

     

    Elever:

    • Fortæller de voksne på skolen eller en anden tryghedsperson, hvis de selv oplever mobning eller oplever, at andre bliver mobbet

     

    Trafikpolitik for Vadehavskolen

    Børn der går og cykler i skole
    Vadehavsskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker
    på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i
    skolens regi.
    Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter.
    Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.

    Skolen forventer at:

    Børnenes cykler/knallerter er i lovlig stand
    Børn lærer at færdes i trafikken ved at cykle eller gå i skole, hvis det er muligt, da det giver bedre trafikanter og mere tryghed for alle
    Børn kan cykle til og fra skole fra ca. 2. klassetrin
    Alle børn og voksne overholder skolepatruljens anvisninger
    At forældre respekterer afmærkning på markerede områder beregnet til nødberedskab
    Skolen sørger for at:

    Børnene som en naturlig del af skolens ture i nærområdet enten går eller cykler til og fra aktiviteter sammen
    Arrangere gå-prøve for de yngste elever
    Arrangere cyklistprøve på mellemtrinnet
    Der på flere af skolerne er Skolepatrulje om morgenen til at guide og hjælpe gående og cyklister (i samarbejde med færdselspolitiet)
    Børn der bliver transporteret i bil eller bus
    Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at
    køre deres barn til skolen, at tage hjemmefra i god tid så færdselsreglerne kan
    overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle
    trafikanter ved skolen.

    Skolen forventer at:

    Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af/ hentes ved skolen (se lokale forhold)
    Personalet parkere på anviste personale parkeringsområder
    Skolen sørger for at:

    I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
    Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn
    Personalets befordring af elever
    Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndighedsindehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol / selepude.

    Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige
    ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil. 

    I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående.
    Mange børn får dårlige transportvaner, som de tager med sig senere i livet Vil du vide  mere kan du læse her: https://www.sikkertrafik.dk/raad-og- viden/i-bil/autostole

    Cykelhjelm og refleksveste
    En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med hjelm.

    Skolen forventer at:

    Skolevejen er øvet mange gange sammen med en forælder, før børnene kører på egen hånd
    Børnenes cykler er lovlige og udstyret med lygter
    Børnene benytter cykelhjelm på ture med skolen – har de ikke selv en hjelm kan de låne en på skolen
    Knallertkørsel og parkering på skolens område foregår ifølge skiltning og aftale
    Skolen sørger for at:

    Undervise i trafiksikkerhed
    Udlevere folder fra Rådet for Sikker Trafik
    Der benyttes cykelhjelm og trafikvest på cykelture med skolen, elever kan låne hjelm, hvis de har glemt deres egen
    Alle elever i 0. klasse får udleveret trafikvest
    Sikker skolevej

    Vadehavsskolen følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet ( rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.

    Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan
    http://www.esbjergkommune.dk/borger/vej-ogtrafik/trafikplanl%C3%A6gning/trafiksikkerhedsplan.aspx

    Oprettelse og placering af skolepatrulje skal godkendes af politiet.

    Er uheldet ude er cykelhjelmen din bedste ven

    På skolens matrikel, samt i selskab med elever udenfor matriklen repræsenterer personalet skolen, og skal optræde som eksemplariske rollemodeller / forbilleder.
    I det hele taget er den voksne, personale som forældre altid rollemodeller for
    børnene. Både ens egne som andres.
    På Vadehavsskolen vil vi gerne opfordre alle til at være bevidste om dette.
    Børnene lærer af forældrene– læring om og påvirkning af adfærd i trafikken forgår også – og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område.
    Den voksnes betydning som rollemodel vil også være et emne på f.eks forældremøder.

    På Vadehavsskolen har vi til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i trafikken
    så sikkert og trygt som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse.
    Skolebestyrelsen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med
    grundforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels og
    trafiksikkerheden.

    Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park, Esbjergkommune der har fokus på
    trafikfremmende foranstaltninger herunder skolevejsprojekter. Ligeledes er der ledelsesfokus på kampagner herunder lygtekontrol mm i samarbejde
    med nærpolitiet.

    På Vadehavsskolen deltager færdselskontaktlærerne i et netværk med Politiet, Vej &
    Park samt Rådet for Sikker Trafik

    Skolebestyrelsen reviderer trafikpolitikken hvert år i september

    Færdselsundervisning på alle klassetrin

     
    Ifølge folkeskoleloven er færdselslære et obligatorisk emne fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det er ikke et selvstændigt fag men indgår som en del af undervisningen i de obligatoriske fag.
     
    Eleverne skal opnå kompetencer indenfor 2 områder : Trafikal adfærd og ulykkeshåndtering.
     

    Trafikal adfærd

    Efter 3. klassetrin

    Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet

    Efter 6. klassetrin

    Eleven kan færdes sikkert i trafikken

    Efter 9. klassetrin

    Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken

    Ulykkeshåndtering

    Efter 3. klassetrin

    Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område

    Efter 6. klassetrin

    Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken

    Efter 9. klassetrin

    Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken

     

    På Vadehavsskolen lever vi naturligvis op til kravene om færdselsundervisning men vi gør det forskelligt. Nedenfor kan du se hvordan undervisningen er planlagt på dit barns skole 
     

    Færdselskontaktlærere

    Hver skole har en færdselskontaktlærer, der kan inspirere til god færdselsundervisning og varetage kontakten til politi og kommune.

    På Ansgarskolen er den/de klasseansvarlige lærere og pædagogerne i den
    understøttende undervisning ansvarlige for færdselsundervisningen i klassen.

    0. - 3. klasse

    Emne

    • Færdselsregler
    • Egen sikkerhed

    Handling

    Gåprøven 0. - 1. klasse

    Materiale

    • sikkertrafik.dk/skole
    • Min trafikbog

    4. - 6. klasse

    Emne

    Cyklistprøven afholdes i 5. - 6. klasse

    Handling

    Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet

    Materiale

    sikkertrafik.dk/skole

    7. - 9. klasse

    Emne

    • Praktisk førstehjælp ved livstruende tilskadekomst
    • Knallertkørsel
    • Færdsel – hjem fra fester, alkohol m.m.

    Handling

    Førstehjælpskursus

    Materiale

    Sydvestjysk Brandvæsen

    • P-området på den nordlige side af skolen i forbindelse med Sportsvej skal i videst muligt omfang benyttes til personaleparkering og forældreparkering
    • Kiss-and-ride zonen på den nordlige side af skolen benyttes af forældre til afog påsætning af børn
    • Der er cykel-parkering i forbindelse med cykel-sti på Simon Hansens Vej og ved indkørsel fra Seminarievej – opstillede stativer skal benyttes
    • Det grus-belagte areal med indkørsel fra Sportsvej må alene benyttes til varekørsel/arbejdskørsel. Kørsel og parkering uden det ærinde kan pålægges bøde af politiet.

    På Vittenbergskolen er den/de klasseansvarlige lærere og pædagogerne i den understøttende undervisning ansvarlige for færdselsundervisningen i klassen.

    0. - 3. klasse

    Emne

    • Færdselsregler
    • Egen sikkerhed
    • Obs på reflekser og lys på cykler

    Handling

    • Gåprøven 0. - 1. klasse
    • Besøg af politiet 

    Materiale

    • sikkertrafik.dk/skole
    • Min trafikbog

    4. - 6. klasse

    Emne

    • Cyklistprøven afholdes i 5. - 6. klasse
    • OBS på reflekser og lys på cykler

    Handling

    • Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet
    • Besøg af politiet

    Materiale

    sikkertrafik.dk/skole

    7. - 9. klasse

    Emne

    • Praktisk førstehjælp ved livstruende tilskadekomst
    • Sikker i trafikken
    • Skolepatruljemøde

    Handling

    • Førstehjælpskursus
    • Besøg af trafikoffer
    • Gennemgang af trafikregler og indføring i skolepatrulje opgaver

    Materiale

    Sydvestjysk Brandvæsen

    • Skolen ligger i et meget befærdet område, derfor er der skolepatrulje med en voksenhjælper hver morgen
    • Der bliver flere gange årligt talt og skrevet med forældrene omkring OBS på færdslen bl.a. cykling, parkering og busser
    • Parkeringsforbud i gult felt foran skolen, der bruges til af- og pålæsning
    • Børn skal trække cyklen over vejen til den del af parkeringspladsen for at komme til cykelskuret
    • Der er særlige aftaler omkring personale parkering
    • Der er særlig aftaler om af- og pålæsning af elever på parkeringspladsen, overfor skolen og bus ”round about”

    På Gredstedbro Skole er den/de klasseansvarlige lærere og pædagoger ansvarlige for færdselsundervisningen i klassen.

    0. - 3. klasse

    Emne

    • Færdselsregler
    • Egen sikkerhed

    Handling

    Gåprøven 0. - 1. klasse sikkertrafik.dk/skole

    Materiale

    • sikkertrafik.dk/skole
    • Min trafikbog

    4. - 6. klasse

    Emne

    Cyklistprøven afholdes i 5. - 6. klasse

    Handling

    Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet

    Materiale

    sikkertrafik.dk/skole

    7. - 9. klasse

    Emne

    Praktisk førstehjælp ved livstruende tilskadekomst

    Handling

    Førstehjælpskursus for 9. klasser

    Materiale

    Sydvestjysk Brandvæsen

    • ”Kiss N go zone” på Gredstedbro hallens parkeringsplads.
    • Parkeringsforbud ved skolen i tidsrummet 7:00-15:00
    • Skolepatrulje ved stisystem til skolen
    • Skolepatrulje ved overgang til bus
    • Der er cykelparkering centralt ved skolen

    På Egebæk-Hviding skole er pædagogerne i den understøttende undervisning og klasselærerne ansvarlig for færdselsundervisningen på alle klassetrin jf. beskrevet obligatoriske forløb i den understøttende undervisning.

    0. - 3. klasse

    Emne

    • Kendskab til færdselsregler.
    • Kendskab til egen sikkerhed
    • og sikkerhedsudstyr.
    • Kendskab til andre trafikanter.
    • Træne og køre på egen cykel.
    • Sikker skolevej.

    Handling

    • Bh. kl.: Øver på optegnet cykelbane.
    • Indskolingen cykler jævnligt ud til nærliggende skovhytte. (brug af cykelhjelm og vest)
    • 3. kl.: Praktisk førstehjælp

    Materiale

    • Selvproducerede materialer.
    • 2. kl.: ABC cykler

    4. - 6. klasse

    Emne

    • Opfølgning på forløb i indskolingen.
    • 6. kl.: Praktisk førstehjælp
    • Brug af cykelhjelm

    Handling

    Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet har ikke været afholdt i de seneste år

    • Der er cykelsti frem til skolens område
    • Der er cykelparkering ved skolens indgang
    • Der er skabt bedre sikkerhed omkring skolens af- og påsætningsområde for cyklister
    • Børn, der bliver kørt i skole sættes af ved P-pladsen ved Kultur- og Aktivitetscentret

    Vadehavsskolens målsætning for SFO og klub

    Undervisningsministeriet har udsendt en bekendtgørelse nr. 665 af 20 juni 2009 om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.

    Med Mål- og indholdsbeskrivelse for Vadehavsskolen, ønsker Vadehavsskolen at fremme udviklingen af sammenhæng og samarbejde mellem SFO, Skole, Fritids- og Ungdomsklub og forældre om barnets trivsel og læring.

    Hensigten er, at Vadehavsskolens Mål- og indholdsbeskrivelse understøtter Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik om at skabe sammenhæng og helhed for børn og unge, hvor barnet og den unge skal være i fokus i alle indsatser.

    Vadehavsskolen medvirker til at give samtlige børn muligheder for et aktivt læringsliv.

    I kraft af den nye organisering af Skoler og Klubber i Esbjerg Kommune, som trådte i kraft pr. 1. august 2015, forstærkes mulighederne for et helhedssyn på barnet.
    SFO og Fritids-Ungdomsklub skal sammen med Skolen medvirke til en rummelig folkeskole, der aktivt fremmer det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og livsduelighed ud fra perspektivet om barnets hele skoleliv.

    SFO/Klub på Vadehavsskolen er en integreret del af skolen, hvor lærere og pædagoger samarbejder om børnenes trivsel og læring med udgangspunkt i at udnytte de forskellige faglige indgangsvinkler og kompetenceområder.

    Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik har fastlagt fem tværpolitiske temaer:

    Inklusion af børn i almensystemet
    Udsatte børn og unge i sociale fællesskaber
    Forældresamarbejde
    Samspillet mellem Esbjerg Kommune og de frivillige organisationer
    Læring og Science
    De ovenstående temaer vil være retningsgivere for arbejdet i SFO og Fritids-Ungdomsklub på Vadehavsskolen.

    Der tilbydes SFO for børn i børnehaveklasse 1., 2., og 3. klasse samt førskolebørn.
    Førskolebørn begynder i SFO den 1. april.

    Konkrette mål- og indholdsbeskrivelser:

    Målet for arbejdet er beskrevet i forhold til områderne:

    • Trivsel og fællesskab
    • Krop og bevægelse
    • Helhed og overgange
    • Læring og Science

    Børnene vil opleve, at deres hverdag tager udgangspunkt i de fire beskrevne områder.

    Barnets personlige og sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer med andre mennesker. Derved udvikler barnet, blandt andet, evner til knytte venskaber og udvikle empati.

    Det er SFO’s mål, at børnene:

    • Lærer at indgå og begå sig i fællesskaber
    • Lærer at håndtere og give udtryk for egne følelser, herunder deltagelse i konflikthåndtering
    • Tilegne sig sociale færdigheder ved at indgå i forpligtende fællesskaber

    Kropslige udfordringer er en vigtig del af barnets udvikling.

    Det er SFO’s mål, at børnene:

    • Får tilbudt alsidig fysisk aktivitet flere gange ugentligt
    • Barnet udfordres og oplever glæde ved fysisk udfoldelse

    Vadehavsskolen har udformet et årshjul i samarbejde med de lokale daginstitutioner. Årshjulet tager udgangspunkt i Esbjerg Kommunes ”Smart skolestart”.

    Dertil arbejder vi også med strukturerede overgange fra SFO til Fritids- og Ungdomsklub.

    Læring sker gennem en mangfoldighed af processer, fordi børn og unge lærer hele tiden.

    • Får tilbudt målstyrrede aktiviteter med fokus på læring
    • Børnene får muligheder for at eksperimentere
    • Barnet bliver fra førskoleperioden tilknyttet en fast pædagog.
    • Forældre til børn med særlige behov får tilbudt en overleveringssamtale inden start i førskolegruppen.
    • Der samarbejdes tæt mellem forældre, skole og SFO/Klub i forhold til det enkelte barn.
    • SFO/Klub indgår i tværfagligt samarbejde med talepædagog, sundhedsplejerske, psykolog og AKT-medarbejdere.

    I SFO er der tilbud om lektiestøtte på forældreniveau.

    Skoleudviklingssamtale

    Herunder finder du referater af vores skoleudviklingssamtaler:

    SUS Referat Almen 2026

    SUS Referat Special 2026