Politikker og strategier

Her har vi samlet politikker og strategier for Skads Skole. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte personalet.

    Skolens vision

    Et fællesskab for livslang lyst til læring, nysgerrighed og trivsel – med rødder i virkeligheden og blikket rettet mod fremtiden.

    Læring og undervisning

    På Skads Skole skaber vi praksisnær og meningsfuld læring, hvor eleverne oplever, at undervisningen har forbindelse til deres hverdag og omverden. Vi arbejder i fleksible læringsmiljøer, der understøtter bevægelse, leg, kreativitet og naturens potentiale. Undervisningen er tværfaglig og undersøgende, og vi dyrker nysgerrighed og engagement som drivkraft for læring.

    Dannelse og elevmedbestemmelse

    Vi tror på, at børn og unge skal have indflydelse på deres skoleliv. Gennem demokratisk dannelse, ansvar og kritisk tænkning udvikler eleverne sig til aktive og reflekterede samfundsborgere. Vi værdsætter mangfoldighed og ligeværd, og vi arbejder for, at alle elever føler sig set, hørt og respekteret.

    Samarbejde

    Skads Skole er en åben og samarbejdende skole, hvor forældre, fagpersoner og lokalsamfundet spiller en aktiv rolle. Vi tror på, at ligeværdigt samarbejde og fælles ansvar skaber de bedste betingelser for børns udvikling og læring. Skolens forankring i lokalsamfundet bidrager aktivt til dets liv og udvikling.

    Trivsel

    Trivsel er fundamentet for al læring. Vi arbejder for en skole, hvor tryghed, samhørighed og stærke relationer er i centrum – på tværs af alder og baggrund. Vi har fokus på både indre trivsel og fælles omsorg, så alle børn kan vokse og lære i et støttende fællesskab.

    Fællesskaber

    Vi skaber inkluderende og mangfoldige fællesskaber, hvor alle børn og voksne har en plads og et ansvar. Fagprofessionelle tager ansvar for relationerne, og vi bygger bro mellem traditioner, kulturer og nye perspektiver. Gennem fællesskabet skaber vi tryghed, identitet og livsmod.

    Skærm og Mobil politik

    Formål

    At skabe en god balance mellem analog og digital undervisning samt børnefællesskaber fra 0.-9. klasse og i fritidstilbud på Skads Skole.
    At skabe ramme for at mindske unødig digital støj for fremme læring, relationsdannelse og sociale kompetencer i skole og fritidstilbud.

    Fælles ramme

    Mobiltelefoner, skærme og andre devices anvendes med et formål, læring og/eller dannelse, i skole- og fritiden.
    Det pædagogiske personale laver udviklingsplan for årgang/klasse hvert år for at sikre digitaldannelse og didaktiske overvejelse i forhold til anvendelse af digitale læringsmidler og devices i undervisningen. Der er ligeledes fokus på den digitale dannelse i fritidstilbuddene.
    Skolen er en mobilfri skole i skoletiden og fritidstilbud. Mobiler afleveres, når eleverne møder i skole og returneres efter endt undervisning i skoletiden. I SFO og klub er der ligeledes mobilt frit. Der er ekstra opmærksomhed på Smartwatchs i SFOen. Mobiltelefoner anvendes efter aftale og med et formål i forhold til en aktivitet, der er fællesskabsfremmende.

    Konkrete handlinger

    Mobil og skærmpolitik gennemgås på første forældremøde i skoleårets opstart.
    Det pædagogiske personale laver årligt udviklingsplaner for digital dannelse og anvendelse af digitale redskaber i undervisningen og fritid.
    Det er påkrævet, at elever afleverer mobiltelefoner, når de møder ind til skoledagens start.
    Der tilbydes aktive tilbud i pauserne til alle eleverne på skolen (fx åben hal, Legeagenter, brætspil/skak etc.)
    Årligt punkt i skolebestyrelsen, personalemøder og elevrådet.

    Trafikpolitik for Signaturskolen

    Børn der går og cykler i skole
    Signaturskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi. Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.

    Skolen forventer at:

    • Forældrene er ansvarlige for at barnets cykel/ knallert er i lovlig stand
    • Brug stisystem hvor der er skolepatrulje

    Skolen sørger for at:

    • Eleverne deltager i gå- og cyklistprøver

    Børn der bliver transporteret i bil eller bus
    Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at køre deres barn til skolen, at tage hjemmefra i god tid så færdselsreglerne kan overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle trafikanter ved  skolen.

    Skolen forventer at:

    • Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af / hentes ved skolen ( se lokale forhold)

    Skolen sørger for at:

    • I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
    • Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn

    Personalets befordring af elever
    Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndighedsindehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol / selepude. 

    Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil. I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående. 

    Cykelhjelm og refleksveste
    En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med hjelm.

    Skolen forventer at:

    • Forældrene sørger for at deres barn bruger hjelm og trafikveste

    Skolen sørger for at:

    • Skolens medarbejdere som minimum bruger hjelm, når de cykler i arbejdsmæssig sammenhæng

    Sikker skolevej
    Signaturskolen følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet ( rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.

    Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan.

    På skolens matrikel, samt i selskab med elever udenfor matriklen repræsenterer personalet skolen, og skal optræde som eksemplariske rollemodeller / forbilleder. I det hele taget er den voksne, personale som forældre altid rollemodeller for børnene. Både ens egne som andres.

    På Signaturskolen vil vi gerne opfordre alle til at være bevidste om dette. Børnene lærer af forældrene– læring om og påvirkning af adfærd i trafikken forgår også – og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område. Den voksnes betydning som rollemodel vil også være et emne på f.eks forældremøder. 

    På Signaturskolen har vi til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i trafikken så sikkert og trygt som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse.

    Skolebestyrelsen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med grundforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels og trafiksikkerheden. Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park, Esbjerg Kommune, der har fokus på trafikfremmende foranstaltninger herunder skolevejsprojekter. Ligeledes er der ledelsesfokus på kampagner herunder lygtekontrol mm i samarbejde med nærpolitiet.

    På Signaturskolen deltager færdselskontaktlærerne i et netværk med Politiet, Vej & Park samt Rådet for Sikker Trafik

    Færdselsundervisning på alle klassetrin

    Ifølge folkeskoleloven er færdselslære et obligatorisk emne fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det er ikke et selvstændigt fag men indgår som en del af undervisningen i de obligatoriske fag. Eleverne skal opnå kompetencer indenfor 2 områder : Trafikal adfærd og ulykkeshåndtering.

    Trafikal adfærd

    Efter 3. klassetrin

    Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet

    Efter 6. klassetrin

    Eleven kan færdes sikkert i trafikken

    Efter 9. klassetrin

    Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken

    Ulykkeshåndtering

    Efter 3. klassetrin

    Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område

    Efter 6. klassetrin

    Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken

    Efter 9. klassetrin

    Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken

     

    Færdselskontaktlærere

    På skolen har vi en færdselskontaktlærer, der kan inspirere til god færdselsundervisning og varetage kontakten til politi og kommune. 

    På Skads Skole er klasselærerne ansvarlig for færdselsundervisningen på alle klassetrin.

    0. – 3. klasse

    Emne

    • At være en sikker fodgænger og cyklist.
    • Betydning af sikkerhedsudstyr (hjelm – vest – lygter – mm).
    • Når der sker en ulykke.
    • (Hvordan forholder man sig At tilkalde hjælp)
    • Ud og indstigning i Bus, hvordan gøres det sikkert.

    Handling

    Gå-prøve i samarbejde med nærpolitiet

    Materiale

    Sikker trafiks hjemmeside

    4. – 6. klasse

    Emne

    • Færdselsregler for cyklister
    • Synlighed i trafikken
    • Samspil i trafikken
    • Praktisk førstehjælp

    Handling

    Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet

    Materiale

    Sikker trafiks hjemmeside

    7. – 9. klasse

    Emne

    • Færdselsregler for cyklister
    • Synlighed i trafikken
    • Samspil i trafikken
    • Praktisk førstehjælp

    Handling

    Førstehjælpskursus

    Materiale

    Sikker trafiks hjemmeside

    Der er cykelparkering ved alle indgange til skolen 

    På Tjæreborg Skole er klasselærerne ansvarlig for færdselsundervisningen på alle klassetrin.

    0. – 3. klasse

    Emne

    • At være en sikker fodgænger og cyklist.
    • Betydning af sikkerhedsudstyr (hjelm – vest – lygter – mm)
    • Når der sker en ulykke.
    • (Hvordan forholder man sig At tilkalde hjælp)
    • Ud og indstigning i Bus, hvordan gøres det sikkert

    Handling

    Gå-prøve i samarbejde med nærpolitiet

    Materiale

    Sikker trafiks hjemmeside

    4. – 6. klasse

    Emne

    • Færdselsregler for cyklister
    • Synlighed i trafikken
    • Samspil i trafikken
    • Praktisk førstehjælp

    Handling

    Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet

    Materiale

    Sikker trafiks hjemmeside

    7. – 9. klasse

    Emne

    • Færdselsregler for cyklister
    • Synlighed i trafikken
    • Samspil i trafikken
    • Praktisk førstehjælp

    Handling

    Førstehjælpskursus

    Materiale

    Sikker trafiks hjemmeside

     

    Der er cykelparkering ved alle indgange til skolen

    På Kvaglundskolen er klasselærerne ansvarlig for færdselsundervisningen på alle klassetrin

    0. – 3. klasse

    Emne

    • At være en sikker fodgænger og cyklist.
    • Betydning af sikkerhedsudstyr (hjelm – vest – lygter – mm)
    • Når der sker en ulykke.
    • (Hvordan forholder man sig At tilkalde hjælp)
    • Ud og indstigning i Bus, hvordan gøres det sikkert

    Handling

    Gå-prøve i samarbejde med nærpolitiet

    Materiale

    Sikker trafiks hjemmeside

    4. – 6. klasse

    Emne

    • Færdselsregler for cyklister
    • Synlighed i trafikken
    • Samspil i trafikken
    • Praktisk førstehjælp

    Handling

    Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet

    Materiale

    Sikker trafiks hjemmeside

    7. – 9. klasse

    Emne

    • Færdselsregler for cyklister
    • Synlighed i trafikken
    • Samspil i trafikken
    • Praktisk førstehjælp

    Handling

    Førstehjælpskursus

    Materiale

    Sikker trafiks hjemmeside

    Der er cykelparkering ved alle indgange til skolen.

    SFO mål og indhold

    Undervisningsministeriet har udsendt en bekendtgørelse nr. 665 af 20 juni 2009 om krav til indholdet om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens
    skolefritidsordninger.

    Med Mål- og indholdsbeskrivelse for Fritidstilbuddet på Signaturskolen, ønsker vi at fremme udviklingen af sammenhæng og samarbejde mellem SFO, Skole, Fritids- og Ungdomsklub og forældre om barnets trivsel og læring.

    Hensigten er, at Signaturskolens Mål- og indholdsbeskrivelse understøtter Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik om at skabe sammenhæng og helhed for børn og unge, hvor barnet og den unge skal være i fokus i alle indsatser.

    Signaturskolen medvirker til at give samtlige børn muligheder for at aktivt læringsliv.
    I kraft af den nye organisering af Skoler og Klubber i Esbjerg Kommune, som trådte i kraft pr. 1. august 2015, forstærkes mulighederne for et helhedssyn på barnet.
    SFO og Fritids-Ungdomsklub skal sammen med Skolen medvirke til en rummelig folkeskole, der aktivt fremmer det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse ud fra perspektivet om barnets hele skoleliv.

    Fritidstilbuddene på Signaturskolen er en integreret del af skolen, hvor lærere og pædagoger samarbejder om børnenes trivsel og læring med udgangspunkt i at udnytte de forskellige faglige indgangsvinkler og kompetenceområder.

    Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik har fastlagt fem tværpolitiske temaer:

    • Inklusion af børn i almensystemet
    • Udsatte børn og unge i sociale fællesskaber
    • Forældresamarbejde
    • Samspillet mellem Esbjerg Kommune og de frivillige organisationer
    • Læring og Science

    De ovenstående temaer vil være retningsgivere for arbejdet i fritidsdelen på hele
    Signaturskolen.

    Der tilbydes SFO for børn i børnehaveklasse 1., 2., og 3. klasse. Derudover har vi førskolebørn som begynder i SFO den 1. april før skolestart medio august. 
    Fritids-, og Juniorklub tilbydes til 4., 5., og 6. klasse 
    Ungdomsklubben tilbydes til 7., 8., og 9 klasse 

    Signaturskolens mission er, at elever skal blive så dygtige som de kan. Fritidsdelens
    bidrager til missionen, ved at klæde børn og unge på til at mester egen liv, i sammenspil
    med andre. 

    Fritidstilbuddets udfører mission ud fra skolens værdier:

    • Faglighed
    • Udvikling
    • Trivsel

    Fritidstilbuddet tager udgangspunkt i målstyrrede aktiviteter samt et årshjul og vores Mål- og indholdsbeskrivelse. 

    Målet for arbejdet er beskrevet i forhold til områderne:

    • Trivsel og fællesskab
    • Krop og bevægelse
    • Helhed og overgange
    • Læring og Science

    Børnene vil opleve at deres hverdag tager udgangspunkt i de fire beskrevne områder. 

    Trivsel og fællesskab:
    Barnets personlige og sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer med andre mennesker. Derved udvikler barnet, blandt andet, evner til knytte venskaber og udvikle empati.

    Det er fritidstilbuddets mål, at vores medlemmer:

    • Lære at indgå og begå sig i fællesskaber
    • Lære at håndtere og give udtryk for egne følelser, herunder deltagelse i konflikthåndtering
    • Tilegne sig sociale spilleregler ved at indgå i forpligtende fællesskaber
    • Får opbygget værdifulde relationer til både børn og voksne
    • Præsenter vores medlemmer for en bred vifte at muligheder, i forenings og kulturlivet. 

    Krop og bevægelse:
    Kropslige udfordringer er en vigtig del af barnets udvikling. 

    Det er fritidsdelens mål, at børnene:

    • Får tilbudt alsidig fysisk aktivitet ugentligt
    • Barnet udfordres og kan oplever glæde ved fysisk udfoldelse

    Helhed og overgange:
    Signaturskolen har udformet et årshjul i samarbejde med de lokale daginstitutioner. Årshjulet tager udgangspunkt i Esbjerg Kommunes ”Smart skolestart”. Dertil arbejder vi også med strukturerede overgange fra SFO til Fritids- og Ungdomsklub, hvor
    vi i hver af afdelingerne har en speciel ordning for vores 3. klasse børn.

    Læring og Science:

    Læring sker gennem en mangfoldig hed af processer, fordi børn og unge lærer hele tiden.

    • Får tilbudt målstyrrede aktiviteter med fokus på læring
    • Børnene får muligheder for at eksperimentere

    Børn med særlige behov:

    • Barnet bliver fra førskoleperioden tilknyttet en fast pædagog.
    • Forældre til børn med særlige behov får tilbudt en overleveringssamtale inden start i førskolegruppen.
    • Der samarbejdes tæt mellem forældre, skole og SFO i forhold til det enkelte barn
    • SFO indgår i tværfagligt samarbejde med talepædagog, sundhedsplejerske, psykolog og AKT-medarbejdere. 

    Samspillet mellem Esbjerg Kommune og de frivillige organisationer. 

    Skolen formidler om foreningens muligheder, til skolens personale, elever og forældre. Foreningen behandler henvendelser fra skolen om relevante elever. 

    De frivillige organisationer som vi samarbejde med:

    • Head Space
    • Ventilen
    • Børns voksne venner
    • Rødekors
    • Den Rullende Kagemand
    • Broen 

    Mål og indholdsbeskrivelsen læner sig op af signaturskolens princip for skolens fritidsdel, som skolebestyrelsen fører tilsyn med.

    Princip for skolens fritidsdel
    Skolens fritidsdel skal være med til at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for eleverne og styrke elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling.

    Mål:

    • Skolens fritidsdel tilbyder aktiviteter, der balancerer hensynet til den samlede gruppe og den enkelte elevs behov.
    • Skolens fritidsdel tilbyder eleverne aktiviteter, der stimulerer nysgerrighed, leg og fællesskab.
    • Skolens fritidsdel tilstræber, at eleverne dagligt tilbydes relevante udendørs aktiviteter og bevægelsesaktiviteter med opmærksomhed på at udnytte faciliteter og ressourcer i lokalområdet.
    • Fritidslederen tilstræber, at skolens fritidsdels mål, faste aktiviteter og indsatser for det kommende år præsenteres for forældrene ved skoleårets begyndelse.
    • Skolens fritidsdels personale indgår i et samarbejde om elevernes elevplaner, i forhold til elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling.
    • Skolens fritidsdel er en aktiv part i brobygningen mellem børnehave og børnehaveklasse.
    • Personalet i skolens fritidsdel samarbejder med skolens øvrige personale om at sikre elevernes trivsel.
    • Kommunikationen mellem skolens fritidsdel og hjemmene følger skolens princip for kommunikationen mellem skole og hjem og er således kendetegnet ved, at både skolens fritidsdel og forældrene bestræber sig på at kommunikere rettidigt og direkte til hinanden, med fokus på fremme af børnenes trivsel.

    Princip er vedtaget på skolebestyrelsesmødet den 7. april 2016. 

    På fritidsdelen benytter vi os af forskellige målstyringsværktøjer, i henblik på at kunne
    optimerer vores praksis. Eks. Aktivitetsbilleder, Educa og trivselsmålinger. 

    Politik til undgåelse af mobning på Signaturskolen

    Mål
    Målsætningen med den pågældende politik er, at sikre at trygt og udbytterigt læringsmiljø for alle Signaturskolens elever. 

    Medarbejderne optræder som autoriteter med ansvar for elevernes totalsituation – læring, trivsel og sociale relationer, og arbejder for at skabe gode klassekulturer, hvor mobning ikke opstår.

    Mobning tolereres IKKE, og vi griber ind øjeblikkeligt, når det konstateres. 

    Definitioner
    Mobning er ikke knyttet til enkelte personer, men er derimod et gruppefænomen, der opstår i fællesskaber, der ikke er bæredygtige. Fx et fællesskab der mangler  sammenhold eller hvori der er en lav tolerance. Der skelnes mellem drilleri, konflikter og mobning. 

    Drilleri karakteriseres ved venskabelig, godmodig drilleri/leg, drevet af humør og gensidighed. Dvs de involverede parter er tilpasse og indforståede med legen.

    Konflikter starter med en sag som parterne skal løse sammen evt. via mægling eller hjælp fra 3. part.

    Mobning er et overgreb uden en sag. Mobning karakteriseres ved at være gentagne handlinger fra en eller flere personer, der af den ramte opleves som krænkende, grænseoverskridende eller ydmygende. Mobning kan foregå såvel i det fysiske rum som digitalt over de sociale medier.

    Mobning er en udfordring for den der udsættes for mobning, for den der mobber og for de som passivt ser til. 

    Ledelsen:
    Arbejder med trivsel og følger op på indsatser, aktiviteter og tiltag i forhold til dette.
    Rammesætter og følger afdelingens AKT indsats. Holder to årlige møder mellem afdelingsledelse, AKT og distriktsledelse med trivselsmålingsresultaterne og heraf afledte indsatser i fokus. Sørger for læseplan for UUV, der indeholde såvel arbejdet med konkret trivselsmateriale som ”Drop Mob” og ”Fri for Mobberi” som hensigtsmæssig opførsel på de sociale medier.

    Personale:
    Afdelingerne har forskellige tiltag til forebyggelse af mobning og til at sikre et godt og trygt miljø i det hele taget. Der arbejdes med klassekulturer med udgangspunkt i resultaterne fra trivselsmålingerne og daglige observationer. 

    Eksempler på indsatser er:

    • Klasseregler
    • Venskabsklasseordning
    • Taktil rygmassage
    • Konfliktmæglerordning
    • Sociale frikvartersarrangementer
    • Legepatruljer
    • Aktivitetsdage
    • Arbejde med forskellige redskaber som ”Fri for mobberi” eller ”Dropmob”

    På skolen er der et samarbejde mellem skolen og fritidsdelen, så man sikrer en god overgang og helhedsorienterede indsatser. 

    Den, der ser/opdager mobningen, reagerer

    Den udsatte elevs oplevelse af situationen tages alvorligt og der handles på oplevelsen og ikke kun de konkrete hændelser.

    Klasselærer eller AKT person taler med den udsatte elev om dennes oplevelse af situationen. Forældrene informeres herefter.

    Relevant personale taler med de elever, der opleves som mobbere

    Der udarbejdes af personalet en handleplan med det formål at stoppe mobningen. De implicerede elever og deres forældre godkender handleplanen, inden den træder i kraft.

    Der aftales opfølgning med de implicerede elever og deres forældre inden for nærmeste fremtid. Det pædagogiske personale er ansvarlige for at iværksætte initiativer overfor hele klassen/børnegruppen med fokus på at genoprette et bæredygtigt fællesskab (gruppekulturen). 

    AKT og/eller SSP kan inddrages. 

    Ordblindeindsats på Signaturskolen

    Skoleudviklingssamtale

    Herunder finder du referatet af vores skoleudviklingssamtale:

    SUS Referat 2026