Politikker og strategier
Her har vi samlet politikker og strategier for Kvaglundskolen. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte personalet.
Trafikpolitik for Kvaglundskolen
Der er cykelparkering ved alle indgange til skolen.
LEGEPLADS REGLER
🚲 Cykler, mooncars, løbehjul og andet med hjul:
- Kører altid på sortebanen.
Rulleskøjter:
- Når man bruger rulleskøjter, skal man have både hjelm og fuld beskyttelse på.
🎠 Gynger og legeredskaber:
- Gyngerne må ikke snøres sammen.
- Der må højst være fem børn ad gangen på redegyngen.
🧗 Kravl og klatring:
- Det er ikke tilladt at kravle op på containeren.
🌳 Områder man ikke må være i:
- Børn må ikke gå på multibanen eller fodboldbanerne uden en voksen. Man må ikke forlade SFO området.
Børn der går og cykler i skole
Kvaglundskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi. Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.
Skolen forventer at:
- Forældrene er ansvarlige for at barnets cykel/ knallert er i lovlig stand
- Brug stisystem hvor der er skolepatrulje
Skolen sørger for at:
- Eleverne deltager i gå- og cyklistprøver
Børn der bliver transporteret i bil eller bus
Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at køre deres barn til skolen, at tage hjemmefra i god tid så færdselsreglerne kan overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle trafikanter ved skolen.
Skolen forventer at:
- Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af / hentes ved skolen ( se lokale forhold)
Skolen sørger for at:
- I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
- Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn
Personalets befordring af elever
Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndighedsindehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol / selepude.
Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil. I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående.
Cykelhjelm og refleksveste
En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med hjelm.
Skolen forventer at:
- Forældrene sørger for at deres barn bruger hjelm og trafikveste
Skolen sørger for at:
- Skolens medarbejdere som minimum bruger hjelm, når de cykler i arbejdsmæssig sammenhæng
Sikker skolevej
Kvaglundskolen følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet ( rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.
Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan.
På skolens matrikel, samt i selskab med elever udenfor matriklen repræsenterer personalet skolen, og skal optræde som eksemplariske rollemodeller / forbilleder. I det hele taget er den voksne, personale som forældre altid rollemodeller for børnene. Både ens egne som andres.
På Kvaglundskolen vil vi gerne opfordre alle til at være bevidste om dette. Børnene lærer af forældrene– læring om og påvirkning af adfærd i trafikken forgår også – og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område. Den voksnes betydning som rollemodel vil også være et emne på f.eks forældremøder.
På Kvaglundskolen har vi til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i trafikken så sikkert og trygt som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse.
Skolebestyrelsen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med grundforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels og trafiksikkerheden. Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park, Esbjerg Kommune, der har fokus på trafikfremmende foranstaltninger herunder skolevejsprojekter. Ligeledes er der ledelsesfokus på kampagner herunder lygtekontrol mm i samarbejde med nærpolitiet.
På Kvaglundskolen deltager færdselskontaktlærerne i et netværk med Politiet, Vej & Park samt Rådet for Sikker Trafik
Færdselsundervisning på alle klassetrin
Ifølge folkeskoleloven er færdselslære et obligatorisk emne fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det er ikke et selvstændigt fag men indgår som en del af undervisningen i de obligatoriske fag. Eleverne skal opnå kompetencer indenfor 2 områder : Trafikal adfærd og ulykkeshåndtering.
Trafikal adfærd
Efter 3. klassetrin
Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet
Efter 6. klassetrin
Eleven kan færdes sikkert i trafikken
Efter 9. klassetrin
Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken
Ulykkeshåndtering
Efter 3. klassetrin
Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område
Efter 6. klassetrin
Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken
Efter 9. klassetrin
Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken
Færdselskontaktlærere
På skolen har vi en færdselskontaktlærer, der kan inspirere til god færdselsundervisning og varetage kontakten til politi og kommune.
På Kvaglundskolen er klasselærerne ansvarlig for færdselsundervisningen på alle klassetrin
0. – 3. klasse
Emne
- At være en sikker fodgænger og cyklist.
- Betydning af sikkerhedsudstyr (hjelm – vest – lygter – mm)
- Når der sker en ulykke.
- (Hvordan forholder man sig At tilkalde hjælp)
- Ud og indstigning i Bus, hvordan gøres det sikkert
Handling
Gå-prøve i samarbejde med nærpolitiet
Materiale
Sikker trafiks hjemmeside
4. – 6. klasse
Emne
- Færdselsregler for cyklister
- Synlighed i trafikken
- Samspil i trafikken
- Praktisk førstehjælp
Handling
Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet
Materiale
Sikker trafiks hjemmeside
7. – 9. klasse
Emne
- Færdselsregler for cyklister
- Synlighed i trafikken
- Samspil i trafikken
- Praktisk førstehjælp
Handling
Førstehjælpskursus
Materiale
Sikker trafiks hjemmeside
SFO mål og indhold
Undervisningsministeriet har udsendt en bekendtgørelse nr. 665 af 20 juni 2009 om krav til indholdet om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.
Med mål- og indholdsbeskrivelse for Fritidstilbuddet på Kvaglundskolen, ønsker vi at fremme udviklingen af sammenhæng og samarbejde mellem SFO, Skole, Fritids- og Ungdomsklub og forældre om barnets trivsel og læring.
Hensigten er, at Kvaglundskolen mål- og indholdsbeskrivelse understøtter Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik om at skabe sammenhæng og helhed for børn og unge, hvor barnet og den unge skal være i fokus i alle indsatser.
Kvaglundskolen medvirker til at give samtlige børn muligheder for at aktivt læringsliv. SFO, fritids- og ungdomsklub skal sammen med skolen medvirke til en rummelig folkeskole, der aktivt fremmer det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse ud fra perspektivet om barnets hele skoleliv.
Fritidstilbuddene på Kvaglundskolen er en integreret del af skolen, hvor lærere og pædagoger samarbejder om børnenes trivsel og læring med udgangspunkt i at udnytte de forskellige faglige indgangsvinkler og kompetenceområder.
Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik har fastlagt fem tværpolitiske temaer:
- Inklusion af børn i almensystemet
- Udsatte børn og unge i sociale fællesskaber
- Forældresamarbejde
- Samspillet mellem Esbjerg Kommune og de frivillige organisationer
- Læring og Science
De ovenstående temaer vil være retningsgivere for arbejdet i fritidsdelen på hele Kvaglundskolen.
Der tilbydes SFO for børn i børnehaveklasse 1., 2., og 3. klasse.
Førskolebørn begynder i SFO den 1. april med skolestart medio august.
Fritidsklub er for elever i 4., 5., og 6. klasse (der tilbydes miniklub for elever i 3. klasse)
Ungdomsklubben er for elever i 7., 8., og 9 klasse
Kvaglundskolens mission er, at elever skal blive så dygtige som de kan. Fritidsdelens
bidrager til missionen, ved at klæde børn og unge på til at mester egen liv, i sammenspil
med andre.
Fritidstilbuddets udfører mission ud fra skolens værdier:
- Faglighed
- Udvikling
- Trivsel
Fritidstilbuddet tager udgangspunkt i målstyrede aktiviteter samt et årshjul og vores mål- og indholdsbeskrivelse.
Målet for arbejdet er beskrevet i forhold til områderne:
- Trivsel og fællesskab
- Krop og bevægelse
- Helhed og overgange
- Læring og Science
Børnene vil opleve at deres hverdag tager udgangspunkt i de fire beskrevne områder.
Trivsel og fællesskab:
Barnets personlige og sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer med andre mennesker. Derved udvikler barnet, blandt andet, evner til knytte venskaber og udvikle empati.
Det er fritidstilbuddets mål, at vores medlemmer:
- Lærer at indgå og begå sig i fællesskaber
- Lærer at håndtere og give udtryk for egne følelser, herunder deltagelse i konflikthåndtering
- Tilegner sig sociale spilleregler ved at indgå i forpligtende fællesskaber
- Får opbygget værdifulde relationer til både børn og voksne
- Bliver præsenteret for en bred vifte at muligheder, i forenings og kulturlivet.
Krop og bevægelse:
Kropslige udfordringer er en vigtig del af barnets udvikling.
Det er fritidsdelens mål, at børnene:
- Får tilbudt alsidig fysisk aktivitet ugentligt
- Udfordres og kan oplever glæde ved fysisk udfoldelse
Helhed og overgange:
Kvaglundskolen har udformet et årshjul i samarbejde med de lokale daginstitutioner. Årshjulet tager udgangspunkt i Esbjerg Kommunes ”Smart skolestart”. Dertil arbejder vi også med strukturerede overgange fra SFO til fritids- og ungdomsklub, hvor
vi i hver af afdelingerne har en speciel ordning for vores 3. klasse børn (Der er mini klub for 3. klasse.)
Læring og Science:
Læring sker gennem en mangfoldig hed af processer, fordi børn og unge lærer hele tiden.
- Får tilbudt målstyrrede aktiviteter med fokus på læring
- Børnene får muligheder for at eksperimentere
Samspillet mellem Esbjerg Kommune og de frivillige organisationer.
Skolen formidler om foreningens muligheder, til skolens personale, elever og forældre. Foreningen behandler henvendelser fra skolen om relevante elever.
Vi samarbejder med Esbjerg kommunes eksterne tilbud og de lokale foreninger i området.
Mål og indholdsbeskrivelsen læner sig op af signaturskolens princip for skolens fritidsdel, som skolebestyrelsen fører tilsyn med.
Princip for skolens fritidsdel
Skolens fritidsdel skal være med til at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for eleverne og styrke elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling.
Mål:
- Skolens fritidsdel tilbyder aktiviteter, der balancerer hensynet til den samlede gruppe og den enkelte elevs behov.
- Skolens fritidsdel tilbyder eleverne aktiviteter, der stimulerer nysgerrighed, leg og fællesskab.
- Skolens fritidsdel tilstræber, at eleverne dagligt tilbydes relevante udendørs aktiviteter og bevægelsesaktiviteter med opmærksomhed på at udnytte faciliteter og ressourcer i lokalområdet.
- Fritidslederen tilstræber, at skolens fritidsdels mål, faste aktiviteter og indsatser for det kommende år præsenteres for forældrene ved skoleårets begyndelse.
- Skolens fritidsdels personale indgår i et samarbejde om elevernes elevplaner, i forhold til elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling.
- Skolens fritidsdel er en aktiv part i brobygningen mellem børnehave og børnehaveklasse.
- Personalet i skolens fritidsdel samarbejder med skolens øvrige personale om at sikre elevernes trivsel.
- Kommunikationen mellem skolens fritidsdel og hjemmene følger skolens princip for kommunikationen mellem skole og hjem og er således kendetegnet ved, at både skolens fritidsdel og forældrene bestræber sig på at kommunikere rettidigt og direkte til hinanden, med fokus på fremme af børnenes trivsel.
Princip er vedtaget på skolebestyrelsesmødet den 7. april 2016.
På fritidsdelen benytter vi os af forskellige målstyringsværktøjer, med henblik på at kunne optimere vores praksis. Eks. aktivitetsbilleder, Educa og trivselsmålinger.
Politik til undgåelse af mobning på Kvaglundskolen
Mål
Målsætningen med den pågældende politik er, at sikre at trygt og udbytterigt læringsmiljø for alle Signaturskolens elever.
Medarbejderne optræder som autoriteter med ansvar for elevernes totalsituation – læring, trivsel og sociale relationer, og arbejder for at skabe gode klassekulturer, hvor mobning ikke opstår.
Mobning tolereres IKKE, og vi griber ind øjeblikkeligt, når det konstateres.
Definitioner
Mobning er ikke knyttet til enkelte personer, men er derimod et gruppefænomen, der opstår i fællesskaber, der ikke er bæredygtige. Fx et fællesskab der mangler sammenhold eller hvori der er en lav tolerance. Der skelnes mellem drilleri, konflikter og mobning.
Drilleri karakteriseres ved venskabelig, godmodig drilleri/leg, drevet af humør og gensidighed. Dvs de involverede parter er tilpasse og indforståede med legen.
Konflikter starter med en sag som parterne skal løse sammen evt. via mægling eller hjælp fra 3. part.
Mobning er et overgreb uden en sag. Mobning karakteriseres ved at være gentagne handlinger fra en eller flere personer, der af den ramte opleves som krænkende, grænseoverskridende eller ydmygende. Mobning kan foregå såvel i det fysiske rum som digitalt over de sociale medier.
Mobning er en udfordring for den der udsættes for mobning, for den der mobber og for de som passivt ser til.
Den, der ser/opdager mobningen, reagerer
Den udsatte elevs oplevelse af situationen tages alvorligt og der handles på oplevelsen og ikke kun de konkrete hændelser.
Klasselærer taler med den udsatte elev om dennes oplevelse af situationen. Forældrene informeres herefter.
Relevant personale taler med de elever, der opleves som mobbere
Der udarbejdes af personalet en handleplan med det formål at stoppe mobningen. De implicerede elever og deres forældre godkender handleplanen, inden den træder i kraft.
Der aftales opfølgning med de implicerede elever og deres forældre inden for nærmeste fremtid. Det pædagogiske personale er ansvarlige for at iværksætte initiativer overfor hele klassen/børnegruppen med fokus på at genoprette et bæredygtigt fællesskab (gruppekulturen).
Ordblindeindsats på Kvaglundskolen
Skoleudviklingssamtale
Herunder finder du referatet af vores skoleudviklingssamtale: