Private pasningsordninger
Som privat børnepasser er der en række ting, du skal sætte dig ind i. Her på siden kan du læse mere om de forskellige krav og lovgivninger, som er gældende, for dig som privat børnepasser. Hvis du kunne tænke dig at blive privat børnepasser, kan du også søge om det her på siden.
Her kan du søge om at blive privat børnepasser
Søg om at blive privat børnepasser (for borgere i Esbjerg Kommune)
Hvis du gerne vil være privat børnepasser, skal du sende en ansøgning til kommunen. Du skal søge via linket nedenfor, og du skal bruge MitID. Du skal vedhæfte dit eksamensbevis med karakteren minimum 02 i dansk og en straffeattest.
Når vi har modtaget din ansøgning, vil du blive kontaktet af vores tilsynskonsulent, med henblik på en aftale om at komme på besøg hos dig i dit hjem. Tilsynskonsulenten skal godkende både dig og dit hjem for at du kan blive privat børnepasser.
Sagsbehandlingstiden er ca. 1 måned.
Inden du sender din ansøgning er det en god ide at læse
- Godkendelse og retningslinjer for private pasningsordninger (PDF)
- Praktiske oplysninger til dig som privat pasningsordning (PDF)
Søg om at blive privat børnepasser (for borgere i Esbjerg Kommune)
Søg om at blive privat børnepasser (PPO udenfor Esbjerg Kommune)
Udfyld standardspasningsaftalen
Når du skal ind gå en aftale med forældre, skal du starte med at udfylde den elektroniske pasningsaftale, som du finder via linket øverst og nederst på denne side. Pasningsaftalen videresendes til forældrene via deres cpr-nummer og lander direkte i deres e-boks. Det er også via denne pasningsaftale at forældrene søger tilskud.
Når både du og forældrene har underskrevet pasningsaftale med jeres Mit-Id, sendes den automatisk til Esbjerg Kommune, som godkender den.
Klik her for at udfylde standardpasningsaftalen
Ændring i pasningsaftalen
Enhver ændring i forhold til pasningsaftalen skal godkendes af Esbjerg Kommune. Det kan være du flytter til en ny bopæl, periodisk ophør, ændre åbningstider, ændre opsigelsesvarsel, ophører samarbejdet, regulerer på priserne eller ændre på lukkedage mm.
Regler og retningslinjer for dig som privat børnepasser
Tilsyn
Esbjerg Kommune fører tilsyn med din private pasningsordnig efter gældende lovgivning. Du finder kravene til oprettelse og drift af private pasningsordninger her.
Du modtager 3 tilsyn og en fysisk opfølgning på 24 måneder. To anmeldte og én uanmeldt.
Du modtager efter hvert tilsyn en tilsynsrapport, som skal være tilgængelig på et synligt sted indtil næste tilsynsrapport modtages.
Som privat børnepasser er du forpligtet til at samarbejde med Esbjerg Kommune i forhold til tilsyn.
Lovgivningen på området
- Private pasningsordninger oprettes og godkendes efter dagtilbudsloven kapitel 14. § 78 – § 79, samt vejlednings kapitel 33.
- § 78. Etablering og drift af private pasningsordninger, der drives uden offentlige midler og finansieres helt eller delvis ved betaling fra forældrene, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages flere end to børn.
- Stk. 2: Kommunen skal føre tilsyn med forholdene i den private pasningsordning.
- §79. foregår pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til fem børn.
- Stk. 2: Varetages pasningen af flere personer, kan kommunen give tilladelse til, at der kan modtages op til ti børn.Der føres både anmeldte og uanmeldte tilsyn.
- Esbjerg Kommune fører tilsyn med din privat pasningsordnig efter gældende lovgivning. Du finder kravene til oprettelse og drift af private pasningsordninger her.
- Du modtager 3 tilsyn og en fysisk opfølgning på 24 måneder. To anmeldt og én uanmeldt.
- Du modtager efter hvert tilsyn en tilsynsrapport, som skal være tilgængelig på et synligt sted indtil næste tilsynsrapport modtages.
- Som privat børnepasser er du forpligtet til at samarbejde med Esbjerg Kommune i forhold til tilsyn.
Pasningsaftalen skal bl.a. indeholde:
- Pasningstilbuddets indhold
- Åbningstid
- Antal pasningstimer
- Antal ferie/lukkedage
- Den månedlige betaling (hvor meget og hvordan forældre skal betale)
- Om pasningsordningen får løn/feriegodtgørelse under ferien.
- Det gensidige opsigelsesvarsel. Læs afsnittet nedenfor ”opsigelsesvarsel og udmeldelse”
Aftaler i forbindelse med pasningsordningen evt. længerevarende sygdom.
Hvis et barn flytter bopælskommune, men fortsætter pasning hos dig, er det vigtigt, at Esbjerg Kommune orienteres om flytningen, fordi tilskuddet skal udbetales fra bopælskommunen.
Forældrene skal selv søge om tilskud hos den kommune de flytter til.
Som udgangspunkt kan du holde lukket i forbindelse med planlagt ferie, fridage, kursusdeltagelse og sygdom.
Hvis du bliver alvorligt syg, kan kommunen i helt særlige tilfælde efter konkret vurdering, inddrage godkendelse af pasningsaftalen og din private pasningsordning Dette vil ske på en vurdering af sygefraværets længde og udsigten til at genoptage arbejdet.
I Esbjerg Kommune får forældrene udbetales tilskud for 12 måneder, uanset om den private pasningsordning holder lukket eller ej.
Som private pasningsordninger har du mulighed for at ansætte en vikar.
Hvad skal der til for at blive vikar?
- En vikar er underlagt samme lovgivning som dig, og skal derfor kunne leve op til lovgivningen.
- En vikar skal godkendes af Esbjerg Kommune via en mundtlig godkendelses samtale som evt. kan for gå online.
Sådan ansætter du en vikar
- Som privat børnepasser skal du sammen med vikaren udfylde ansøgningsskemaet, som du finder her via linket.
- Der skal vedhæftes straffeattest og eksamensbevis med dansk eksamen bestået med 2 i karakteren som minimum.
- Esbjerg Kommune indhenter børneattest.
- Efter modtagelse af ansøgningen, bliver du kontakt med henblik på en godkendelsessamtale, hvor både du og vikaren er til stede.
Brugen af vikar er af midlertidig karakter og forældre skal altid informeres om brug af vikar.
Link til ansøgning - Klik her
Information om ansættelse af en stedfortræder for kortvarige perioder
Ansøgning om godkendelse af en stedfortræder skal ske til Esbjerg Kommune. En stedfortræder kan benyttes i forbindelse med den private børnepassers fravær ved f.eks. tandlægebesøg, lægebesøg eller andre kortere fravær, som ikke kan klares udenfor den private børnepassers åbningstid.
Den private børnepasser må ansætte en stedfortræder, som kan benyttes i op til 3,5 timer om ugen fordelt på højst to dage i samme uge. Fraværet regnes fra det tidspunkt, hvor børnepasseren forlader børnene i stedfortræderens varetægt, indtil børnepasseren er retur igen til at overtage børnene fra stedfortræderen. Uudnyttede fraværstimer bortfalder, og kan ikke overføres til brug i andre uger.
Hvis den private børnepasser ønsker at gøre brug af en stedfortræder, skal denne godkendes af Esbjerg Kommune. Ansættelsesforholdet består mellem den private børnepasser og stedfortræderen, hvorfor Esbjerg Kommune ingen arbejdsgiverforpligtigelser har i forhold til stedfortræderen. Den private børnepasser, skal til enhver tid kunne dokumentere sit fravær med benyttelse af stedfortræderen, såfremt Esbjerg Kommune anmoder herom.
Stedfortræderen er ikke forpligtet til at efterleve formålsbestemmelsen i dagtilbudslovens § 1, hvorfor det er den private børnepassers pligt, at formålsbestemmelsen i dagtilbudslovens § 1 efterleves i de resterende timer, hvor børnepasseren selv varetager pasningen.
Du finder ansøgningsskemaet her.
Skemaet udfyldes og indsendes til Esbjerg Kommune sammen med en straffeattest på stedfortræderen. Ved indsendelse af ansøgningen, giver stedfortræderen samtykke til, at Esbjerg Kommune indhenter en børneattest på stedfortræderen. Når Esbjerg Kommune har færdigbehandlet ansøgningen om benyttelse af en stedfortræder, vil den privat børnepasser blive kontaktet om sagsbehandlingens udfald.
Følgende punkter skal gennemgås med stedfortræderen inden udfyldes af online blanket.
-
Strukturen og hverdagen i pasningsaftalen
Den private børnepasser skal orientere stedfortræderen om hvordan hverdagen er tilrettelagt, så dagen bliver genkendelig for børnene. -
Orienteret forældrene om brug af stedfortræder
Den private børnepasser skal orientere sine forældre om, at der er blevet ansat en stedfortræder og i hvilke forbindelser forældrene vil møde stedfortræderen. -
Handlingsprocedure ved uheld
Den private børnepasser skal orientere stedfortræderen om, hvem vedkommende skal kontakte ved uheld og hvordan handlingsproceduren er. -
Tavshedspligt
Den private børnepasser og dennes ansatte er ikke underlagt forvaltningslovens og offentlighedsloven, men der opfordres til, at principperne om tavshedspligt efterleves. Tavshedspligten omhandler enkelte personers forhold mv., hvorfor der bør udvises diskretion herom. Ordlyden af bestemmelserne om tavshedspligt findes i forvaltningslovens § 27 og offentlighedslovens § 30. -
Underretningspligt
Enhver person har pligt til at underrette kommunen, hvis vedkommende får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnet eller den unges sundhed eller udvikling i fare. Dette følger af servicelovens § 154. -
Straffeattest og børneattest
Esbjerg Kommune anmoder altid om straffe- og børneattest ved godkendelse af personer, der skal have direkte kontakt med børn jf. børneattestlovens § 2, stk. 1. -
Magtanvendelse
Alle mennesker har ret til bevægelsesfrihed, privatliv og personlig integritet, hvilket følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det er derfor magtanvendelse, når man forhindrer eller griber ind et menneskes frie færden og dermed i sin selvbestemmelse. Magtanvendelse er altså en begrænsning i barnets frie færden, når dette ikke sker af hensyn til barnets bedste.
Det er dermed ikke magtanvendelse, hvis det er et indgreb under omsorgspligten, som f.eks. at spænde barnet fast i en autostol, selvom barnet ikke ønsker det. Her er det omsorgspligten i form af barnets sikkerhed, der vægter højest. -
GDPR – databeskyttelsesforordningen
Husk, at alle oplysninger der er personhenførbare er underlagt databeskyttelsesreglerne (GDPR). Dette gælder også billeder af personer. Hvis du ønsker at tage billeder af børnene, skal dette ske i overensstemmelse med GDPR, og hvad den private børnepasser har aftalt med forældrene. Læs mere om tjeklisten for billeder og video af børn i dagtilbud på Datatilsynets hjemmeside
skærpet underretningspligt for private pasningsordninger
Som privat børnepasser er du omfattet af den skærpede underretningspligt jf. Lov om Social Service § 153. Det betyder, at du har pligt til straks at underrette kommunen, hvis du får kendskab til eller har mistanke om, at et barn:
- udsættes for vold, vanrøgt, seksuelle overgreb eller anden mishandling,
- eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare.
Når kommunen modtager en underretning, har den pligt til at reagere og undersøge barnets forhold. Ved mistanke om vold vil de sociale myndigheder som udgangspunkt tage kontakt til barnets forældre og barnet selv.
Hvis kommunen vurderer, at barnet kan have behov for støtte, igangsættes en børnefaglig undersøgelse efter Lov om Social Service § 50.
Du bliver ikke part i sagen ved at underrette, og kommunen har tavshedspligt. Dog har du som fagperson ret til at anmode om en tilbagemelding på, om din underretning har ført til en undersøgelse eller andre foranstaltninger – jf. § 153, stk. 3. Du skal selv bede om denne oplysning.