Pædagogisk Tilgang

“Hvordan kan vi, med vores voksne sind, vide, hvad der vil være interessant for et barn? Hvis du følger barnet, kan du opdage noget nyt.”

Af Piaget..

    Relationer, forældre og dialog.

    Relation, tryghed og tillid mellem forældre og personalet er vigtigt for samarbejdet.

    Den daglige dialog med forældrene, er vigtig for at barnets trivsel og læring i dagtilbuddet. Samarbejdet mellem dagtilbuddet og hjemmet, forbinder herved barnets to livsverdner, og skaber sammenhæng for barnet. 

    Vi har fokus på at der er forskellige forældre, med forskellige baggrunde og kulturer.   

    Læringsmiljø, hverdagsrutiner og dannelse

    Vi skal arbejde med pop up læringsmiljøer og have fokus på at justere læringsmiljøet efter børnegruppen.

    Læring sker hele dagen, både i aktiviteter, hverdagsrutiner og microovergange.

    Vi inddrager forældrene i barnets læring, og giver inspiration til hjemmet i forhold til barnets udvikling. 

    Barnet skal tages alvorligt. Vi har fokus på fælles ansvar, at gøre barnet til aktiv deltager i eget liv, lære at vælge, være en god ven og have gode normer og værdier med videre i livet.  

    Barnet skal have en forståelse for demokrati og ligestilling. Digital-dannelse er en del at barnets tid i dagtilbuddet.

    Børnefælleskaber, barnesyn, individ og børneperspektiver.

    Vi skal være opmærksomme og beviste om den børnekultur der kan opstå i børnefælleskabet.

    Hvert barn skal være en betydningsfuld del af børnefællesskabet. Vi skal have fokus på det enkelte barn og arbejde målrettet i forhold til barnets nærmeste udviklingszone.

    Vi arbejder med det enkelte barns ressourcer og fremhæver det enkelte individ.

    Barnet har medbestemmelse i dagligdagen og har en stemme ind i børnemiljøet.

    Legeevne og medskaber

    Det pædagogiske personale skal turde at sætte sig selv i spil og give slip på sig selv. Personalet er en aktiv deltager i legen, og har fokus på de tre læringsrum, gå forrest, gå ved siden af og gå bagved. 

    Vi har fokus på det spontane og i at gribe øjeblikket i legen. Vi har en eksperimenterende tilgang og ser muligheder frem for begrænsninger i legen og i det pædagogiske arbejde. 

    Legen har værdi og barnet skal støttes til at lege. Vi har fokus på ikke at bryde ind, når der opstå en magisk legestund.

    Pædagogiske aktiviteter (eksempler)

    På de enkelte etager deler vi børnene op i mindre grupper efter alder og udvikling. Det er med til at fremme deres leg og læring.

    Et samarbejde mellem Esbjerg Kunstmuseum og område Midt- og Østerbyen

    Med Kunst for Livet får børn, forældre og personale i område Midt- og Østerbyen fælles oplevelser med kunst både i vuggestuen og i børnehaven. Først møder børnene billedkunsten på Esbjerg Kunstmuseum, hvor de sammen med kunstformidleren Diana og deres pædagoger undersøger og udforsker værkerne.

    Efterfølgende kommer Diana ud i daginstitutionen og der arbejdes videre med inspirationen fra museumsbesøget, som dermed skaber grundlag for åbne kreative og skabende processer.

    Børnene oplever, der er ro og tid til fordybelse i processen – der er ikke noget der er ”Rigtigt eller forkert”, men børn og voksne følges ad i en proces af forundring og begejstring, når kunsten udvikler sig og det er børnene der viser vej.

    Et samarbejde mellem Gerlev Idrætshøjskole og Område Midt- og Østerbyen

    Med Levnende legekultur får børn, forældre og personale i område Midt- og Østerbyen fælles oplevelser med udgangspunkt i legen og den legende tilgang.

    Børn, forældre og personale møder i løbet af de 3 næste år gode mennesker fra Gerlev Idrætshøjskole – der hjælper os alle med at finde lysten til leg og legemodet frem.

    Og hjælper os på vej i forhold til hvorfor leg er vigtig!

    Vi er rigtig godt i gang og der leges gode, sjove og spændende lege i alle afdelinger.

    Vi leger lege med fuld drøn på, lege hvor vi skal tænk, stille lege, gamle lege og nye lege

     

    Vi har tilknyttet en udflytter og vi kører hver dag ud i vores hus i Østskoven, med en gruppe af vores ældste børn.

    Vi benytter os af alle de muligheder der er i skoven.

    Vi bruger ofte lokalområdet og besøger alle de spændende steder der er tæt på, havnen, banegården, legepladser mm.

    Vi arbejder systematisk med materialet fra Fri for mobberi i alle vores grupper.

    På en pædagogisk måde arbejder vi med emner som for eksempel venskaber, og vi øver os i at forstå hinanden. Vi arbejder inkluderende og tror på, at der er plads til at være forskellige.

    Læs mere på hjemmesiden: Fri for mobberi
    Læs mere om Maryfonden

    Hvordan arbejder vi med omsorgen i Esbjerg Kommunes daginstitutioner?

    I Esbjerg Kommunes daginstitutioner arbejder vi hver dag med at skabe trygge og udviklende rammer for børnene. Omsorg er en grundsten i det arbejde og nu styrker vi vores faglige blik på omsorgen gennem en fælles indsats med Omsorgsgrebet fra BørnsVilkår

    Læs mere om Omsorgsgrebet i Esbjerg Kommune